Bog: Finansielle leasingaftaler
596,00 kr. 745,00 kr. inkl. moms

Bogen indeholder en dybdegående kommentar til ”Almindelige Betingelser for Finansielle Leasingaftaler” (ABL 95, 4. udgave 2014)

Når en virksomhed skal vælge den bedste måde at finansiere anskaffelser af aktiver på, er finansiel leasing en blandt flere finansieringsformer. Der indgås leasingaftaler for ca. 50 mia. kr. årligt, svarende til ca. 12,5 % af erhvervslivets årlige bruttoinvesteringer. Set i lyset af omfanget, og set i forhold til den detaljerede regulering, der gør sig gældende på andre retsområder, er det bemærkelsesværdigt, at der er ikke en særlig lov om finansiel leasing.

Manglende særlovgivning fremhæver betydningen af parternes aftale, og bogen indeholder en kommentar til ”Almindelige Betingelser for Finansielle Leasingaftaler” (ABL 95, 4. udgave 2014), der er det sæt af standardvilkår, der er almindeligt brugt i leasingaftaler i Danmark. Betingelserne er udarbejdet af brancheorganisationen Finans & Leasing (www.finansogleasing.dk), og er på mange punkter udtryk for sædvane eller almindelig skik og brug i disse aftaleforhold. For at fuldstændiggøre parternes forhold er de standardiserede indkøbsbetingelser (”Almindelige Indkøbsbetingelser”) også medtaget i bogen.

Formålet med bogen er at udbrede og uddybe kendskabet til ABL og den retspraksis og den teori, der er udviklet med ABL, til gavn for alle brugere af ABL – leasinggivere, leasingtagere, leverandører samt branche- og interesseorganisationer.

Målgruppe

Kommentaren kan anvendes både af erfarne jurister, der skal deltage i løsningen af tvister eller rådgive om indholdet af en leasingkontrakt, og af praktikere, der har brug for en indføring i aftaletypen eller hjælp til vurderingen af et konkret problem.

Om forfatterne

Carsten Ceutz (f. 1961) har i flere år været advokat for Finans & Leasing, og har medudviklet e-learning program om leasingaftalens praktiske anvendelse.

Poul Gade (f. 1962) er senioradvokat, Ph.D., i Bech-Bruun.

Bogens indhold

1 Indholdsfortegnelse

2 ABL 95

3 Leasingaftalens individuelle vilkår

4 Indledning
4.1 Introduktion til leasing
4.1.1 Baggrund
4.1.2 ABL 95
4.1.3 Finansiel leasing – én blandt flere finansieringsformer
4.1.4 Retlig konstruktion
4.2 Lovregulering af leasingaftaler
4.3 Købsaftalen – Indkøbsbetingelser
4.4 Leasingaftalens genstand
4.5 Den skattemæssige behandling af (regulære) leasingkontrakter
4.6 Den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter
4.7 Plan for denne bog

5 Kommentarer til de enkelte bestemmelser i ABL 95
§ 1 – Anvendelsesområde
§ 2 – Ejendomsret
§ 3 – Brugsret
§ 4 – Leasingydelsen
§ 5 – Levering
§ 6 – Opsigelse
§ 7 – Leasinggivers ansvar
§ 8 – Leasingtagers ansvar
§ 9 – Vedligeholdelse
§ 10 – Risiko
§ 11 – Forsikring
§ 12 – Oplysningspligt
§ 13 – Sikkerhedsstillelse
§ 14 – Misligholdelse
§ 15 – Opgørelse
§ 16 – Tilbagelevering
 § 17 – Transport
§ 18 – Værneting
§ 19 – Honorering af samarbejdspartnere

6 Indkøbsbetingelser
6.1 Indkøbsbetingelserne – individuelle aftaler

Uddrag af kapitel 4 (læs hele uddraget her)

4.1 Introduktion til leasing

4.1.1 Baggrund Leasing er et systemudtryk for aftaler om finansiering af anskaffelse eller brug af løsøregenstande over lang tid. Også anskaffelse eller brug af fast ejendom kan finansieres ved leasingaftaler. Selvom der typisk er et vist sammenfald mellem vilkårene i aftaler om leasing af fast ejendom og leasing af løsøre, omtaler vi ikke leasing af fast ejendom nærmere i denne bog.

Gyldendals Den Store Danske Ordbog skriver: »Leasing (eng. ‘udlejning’, via fr. fra lat. laxare ‘løsne’), speciel form for udlejning af driftsinventar, biler, bygninger eller andre erhvervsaktiver. I leasingforhold kaldes udlejer leasinggiver eller lessor, mens lejer eller bruger kaldes leasingtager eller lessee. Leasing er en amerikansk inspireret konstruktion.«

Leasing som begreb kan føres helt tilbage til 2.000 år før vores tidsregning, hvor aftalerne blandt andet angik landbrugsudstyr og rettigheder til vand. I England kendes leasing af fast ejendom siden 1284, hvor der blev udviklet en model for brug af en ejendom, der var forskellig fra den model, der normalt blev brugt på kontinentet. Det var dog først i forbindelse med udviklingen af de amerikanske jernbaner i 1700- og 1800-tallet, der var meget kapitalkrævende, at udbredelsen af leasing for alvor tog fart, jf. Shawn D. Halladay & Sudhir P. Amembal: The Handbook of Equipment Leasing (1998, Volume One), s. 4 ff.

Set over de sidste 50 år, har brugen af leasingaftaler været i stadig vækst (dog med et tilbageslag i forbindelse med finanskrisen i 2007 – 2008). Siden 2001 har niveauet for nye leasingaftaler ligget på ca. 50 mia. kroner årligt med en stigende tendens siden 2013, som det fremgår af følgende grafiske fremstilling, der er baseret på tal fra Danmarks statistik (se graf i hele uddraget)

Flere statistiske oplysninger fremgår af Finans & Leasings Årsberetning 2018 (www.finansogleasing.dk). Det fremgår af årsberetningen bl.a., at erhvervslivets bruttoinvesteringer i 2017 udgjorde ca. 350 mia. kr., og i 2018 ca. 400 mia. kr. Finansiel leasing udgør således en vigtig kilde til finansiering af nyanskaffelser.

4.1.2 ABL 95 I det følgende kommenterer vi »Almindelige Betingelser for Finansielle Leasingaftaler«, ABL 95 – 4. udgave 2014. De almindelige betingelser er udarbejdet af Finans & Leasing, og vilkårene anvendes af de fleste, større leasingselskaber. Andre professionelle leasinggivere anvender standardvilkår, der på de vigtige punkter i det væsentlige svarer til ABL.

ABL er revideret flere gange siden 1995, og ved den seneste revision i 2014 blev der bl.a. fastsat nye vilkår om beregning og regulering af leasingydelsen. Finans og Leasing har eneret til dette sæt af standardvilkår, sådan at forstå, at kun foreningens medlemmer kan markedsføre, at deres leasingaftaler er indgået på baggrund af ABL 95. Andre leasinggivere kan kopiere indholdet, hvis de ønsker det, men kan ikke markedsføre deres aftaler med benævnelsen. ABL 95 er godkendt af Konkurrencemyndighederne for at sikre, at der ikke foreligger lovstridige, markedsregulerende aftalevilkår i henhold til konkurrencelovens § 6, jf. Konkurrencerådets afgørelse af 31. oktober 2001.

ABL er udarbejdet af finansieringsselskabernes forening, og dermed af leasinggiverne, der er den part i aftaleforholdet, der er sagkyndig i relation til de juridiske aspekter af leasingaftaler. Der er således ikke tale om et »agreed document«, som fx AB 18 og ABR 18 inden for entrepriseretten. ABL kan dermed ikke i alle tilfælde anvendes til at udfylde parternes aftale, når leasinggiver og leasingtager i en særlig leasingaftale har udeladt eller undladt at regulere et forhold, hvorom der senere bliver tvist. Sml. Schwartz Nielsen og Buus-Nielsen: Finansiel leasing (2017) s. 66 f, der antager, at ABL 95 kan siges at udtrykke sædvane inden for finansiel leasing.

Der er imidlertid tale om et sæt standardvilkår, der er rimeligt afbalanceret, og som i vidt omfang kodificerer almindelig skik og brug i branchen. En række af de centrale aftalevilkår gentager, hvad der ville gælde uden aftale. Helt overordnet betragtet må ABL – sammen med leasinggivers indkøbsbetingelser, jf. om dem straks nedenfor – betegnes som aftalevilkår, der er almindeligt anvendt, og som gennemsnitligt forebygger og løser de konflikter, der erfaringsmæssigt opstår i leasingaftaler, på en god måde.

En god introduktion til leasing som begreb og leasingaftalens praktiske anvendelse kan findes i et e-learning program, som Carsten Ceutz har været med til at udvikle, og som (2019) er offentligt tilgængeligt på Finans og Leasings hjemmeside, se www.finansogleasing.dk.