Tjenestemandsloven

Litteraturen har hidtil behandlet tjenestemænds retsforhold som en del af den generelle ansættelsesret eller som en del af forvaltningsretten. Tjenestemandsloven har ikke tidligere været kommenteret i en form som denne. Bogen er udarbejdet med henblik på at kunne tjene som praktisk og anvendeligt værktøj for ansatte i faglige organisationer og hos ansættelsesmyndigheder.

Målgruppe

Tjenestemandsloven henvender sig til enhver, der arbejder med tjenestemænd, tjenestemandslignende ansættelse og offentlig ansættelse i det hele taget.

Om forfatterne

Michael Møllegaard Jessen er advokat og ansat i HK. Han har ført talrige sager for bl.a. offentligt ansatte og været beskikket forsvarer i straffesager om embedsmisbrug. Michael har været bisidder under tjenstlige forhør og i kommissionssammenhæng. Michael har ført en række sager for Højesteret for tjenestemænd. Han er medlem af Foreningen Højesteretsskranken og har været i konstitution som landsdommer.

Henrik Karl Nielsen er advokat og partner i Koch/Christensen Advokatfirma. Han arbejder fortrinsvis med sager inden for områderne arbejds- og ansættelsesret. Han påtager sig desuden hverv som beskikket forsvarer i straffesager og har været bisidder i flere undersøgelseskommissioner.

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Bogens Indhold

1. Del: Almindelige bestemmelser

Kapitel 1 - Lovens område
Kapitel 2 - Ansættelse
Kapitel 3 - Tjenestemandens pligter
Kapitel 4 - Suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål
Kapitel 5 - Afsked
Kapitel 6 - Særbestemmelse om prøveansatte
Kapitel 6 A - Særbestemmelser om åremålsansættelse
Kapitel 7 - Særbestemmelse om dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene
Kapitel 8 - (Ophævet).
Kapitel 9 - Særbestemmelser om folkekirkens tjenestemænd

2. Del: Løn- og andre ansættelsesvilkår

Kapitel 10 - Forhandlings- og organisationsforhold
Kapitel 11 - Lønningsrådet
Kapitel 12 - Tjenestemandsretten

3. Del: Forskellige bestemmelser

Kapitel 13 - Personlige tillæg
Kapitel 14 - Lønforskud og lønforskrivning
Kapitel 15 - Tjenestefrihed m.v.
Kapitel 15 A - Ansættelse af personer uden dansk indfødsret
Kapitel 15 B - (Ophævet).

4. Del: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bilag

----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag fra Bogen

Kapitel 1 Lovens område

§ 1 fastlægger anvendelsesområdet for tjenestemandsloven. Formuleringen af kravet om ansættelse ”efter reglerne i denne lov” kan forekomme at være cirkulær. § 1 har dog den væsentlige betydning, at de retsvirkninger, der følger af tjenestemandsloven for en tjenestemandsansættelse, forudsætter, at der er tale om en tjenestemand, der er udnævnt som sådan.

§ 1 Som tjenestemand i henhold til denne lov anses enhver, der er ansat i statens eller folkekirkens tjeneste efter reglerne i denne lov.

Tjenestemandsansættelse
Tjenestemandsloven finder kun anvendelse, hvis lønmodtageren er ansat ”efter reglerne i denne lov”. Finansministeriet har i det såkaldte ansættelsesformcirkulære fastsat kriterier for, hvornår ansættelsesmyndigheden skal anvende tjenestemandsansættelse. Efter ansættelsesformcirkulærets § 2, stk. 1, sker ansættelse som tjenestemand i stillinger, der er klassificeret i lønramme 37 og derover. Endvidere sker ansættelse som tjenestemand i de stillinger, der er opregnet i cirkulærets § 2, stk. 2. Bestemmelsen opregner en række stillinger i retsvæsnet, politiet, Forsvaret, fængselsvæsnet og fiskerikontrollen. I folkekirken sker ansættelse som præst, provst, domprovst, biskop og stiftskontorchef som tjenestemænd.
 Efter cirkulærets § 7 kan vedkommende minister bestemme, at ansættelser i stillinger, der er omfattet af cirkulærets § 2, stk. 1, eller stk. 2, eller § 3, stk. 1, ikke skal ske som tjenestemand, medmindre det strider mod andre regler. Da det efter tjenestemandsloven er Kongen eller vedkommende minister, der udnævner tjenestemænd, kan der derfor ikke af cirkulæret udledes noget retskrav på ansættelse som tjenestemand i en bestemt stilling. Det spørgsmål var en del af en sag, der blev rejst i forlængelse af Forsvarsforliget 2013-2017, hvorefter Forsvaret fremadrettet i videst muligt omfang skulle afskaffe anvendelsen af tjenestemandsansættelse for både officerer og stampersonel. Ordningen efter forsvarsforliget blev også anvendt i forhold til kadetter, der allerede havde påbegyndt officersuddannelsen. Kadetternes faglige organisation påberåbte sig i den forbindelse, at der skulle bestå et retskrav på ansættelse som tjenestemand efter endt officersuddannelse. Ved Københavns Byret, dom af 8. januar 2018 i sag nr. BS 26B-4068/2016 fandt retten ikke, at ansættelsesformcirkulæret indeholdt et retskrav for officerer eller andre personalegrupper på at opnå ansættelse som tjenestemænd. Retten, der var sat med tre dommere i henhold til retsplejelovens § 12, stk. 3, henviste i den forbindelse til ansættelsesformcirkulærets § 7 og tjenestemandslovens § 3.
 Se endvidere Arbejdsrettens dom af 16. oktober 1980 i sag 9144 refereret af Jørgen Mathiassen, Forvaltningspersonellet, 2. udgave (2000), s. 53. Sagen angik, at DSB på trods af en eksisterende overenskomst indgået med Sømændenes Forbund, indgik en aftale med Dansk Jernbaneforbund om, at tre nye færger skulle bemandes med tjenestemandsansatte matroser. Spørgsmålet var, om ansættelsesmyndigheden havde handlet retmæssigt.  Arbejdsretten udtalte, at ”Med hensyn til den af DSB indgåede aftale …bemærkes, at på et område, hvor der som her af det offentlige anvendes 2 ansættelsesformer - tjenestemandsansættelse og ansættelse efter overenskomst - må det i mangel af anden aftale stå arbejdsgiveren frit at afgøre, om han fortsat ønsker at anvende begge ansættelsesformer, og i hvilket indbyrdes forhold han fortsat vil anvende begge ansættelsesformer…”.
 Se tillige FOB 1980.307 om Kulturministeriet ændring af en førstebibliotekars ansættelse som tjenestemand til ansættelse på overenskomst. Kulturministeriet havde udnævnt en førstebibliotekar som tjenestemand i lønramme 35. Efter henvendelse fra Dansk Magisterforening annullerede ministeriet ansættelsen. Ved chefstillinger skulle der ske tjenestemandsansættelse af akademikere. Andre stillinger var dækket af overenskomst. Ombudsmanden udtalte bl.a., at ”Jeg finder ikke, at en udnævnelse, der er foretaget i strid med en overenskomstmæssig fastlæggelse af retningslinierne for anvendelsen af ansættelsesformerne, skulle kunne anses for ugyldig eller for den sags skyld ulovlig i den forstand, hvori disse begreber sædvanligvis anvendes i forvaltningsretlig sammenhæng. Udnævnelsen vil derimod have karakter af et aftalebrud fra statens side over for vedkommende organisation, hvis konsekvenser i givet fald må fastlægges gennem det fagretslige system. At tillægge retningsliniernes overholdelse betydning i forhold til den ansatte i form af en annullationsadgang, forekommer mig mindre rimeligt, allerede fordi retningslinierne ikke er tillagt nogen absolut karakter, men frit kan fraviges ved aftale mellem staten og akademikerorganisationerne.”