En gennemgang af reglerne om personskadeerstatning.
Nærværende fremstilling er en gennemgang af reglerne om personskadeerstatning efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. Bogens fokus er reglerne for opgørelse og udmåling af erstatning efter de to love, hvorimod de almindelige erstatningsretlige betingelser, som for eksempel culpa, kausalitet og adækvans ikke gennemgås.
Bogens indhold:
Kapitel 1: Introduktion
Kapitel 2: Helbredelsesudgifter og andet tab
Kapitel 3: Tabt arbejdsfortjeneste
Kapitel 4: Svie og smerte
Kapitel 5: Varigt mén
Kapitel 6: Erstatning for tab af erhvervsevne
Kapitel 7: Genoptagelse
Kapitel 8: Forsørgertabserstatning mv.
Kapitel 9: Tortgodtgørelse og godtgørelse for efterlevende
Kapitel 10: Forelæggelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Kapitel 11: Betaling, regulering og forrentning
Kapitel 12: Forældelse
Kapitel 13: Differencekrav
Kapitel 14: Overdragelse af krav, kreditforfølgning mv.
Kapitel 15: Sygedagpengeregres og arbejdsgivers regresret
Bogen er ført ajour til den 1. august 2017.
Målgruppe
Bogen er tiltænkt universitetsstuderende på landets fire universiteter, men det er vores håb at også praktikere kan finde bogen anvendelig som opslagsværk.
Om forfatterne
Nanna Baade er advokatfuldmægtig hos Ehmer Pramming Advokater og arbejder dagligt med personskadeerstatning.
Mads Krøger Pramming er advokat hos Ehmer Pramming Advokater. Han har flere års erfaring som underviser og oplægsholder. På Københavns Universitet har han undervist som ekstern lektor i erstatningsret i mere end 10 år.