Bog: Introduktion til dansk selskabsret II
448,00 kr. 560,00 kr. inkl. moms

Få overblik over de forskellige typer selskabsformer og deres retlige regulering

Introduktion til dansk selskabsret består af to bind:

  • Introduktion til dansk selskabsret I. Indledning til selskabsretten. Kapitalselskaber.
  • Introduktion til dansk selskabsret II. Personselskaber. Foreninger, Fonde.

Bind I giver et overblik over dansk selskabsret og giver en kort beskrivelse af udviklingen i selskabsretten i EU, der har afgørende betydning for danske regler. Desuden gennemgås de selskabsretlige regler, der gælder for aktie- og anpartsselskaber.

I dette Bind II gives en beskrivelse af de selskabsretlige regler, der gælder for personselskaber (interessentskaber og kommanditselskaber) samt fonde, andelsselskaber og foreninger.

Målgruppe

Fremstillingen er udarbejdet til brug for undervisningen på de juridiske og erhvervsjuridiske bacheloruddannelser på universiteter og andre højere læreanstalter. Bogens målgruppe er dog tillige alle andre, der har brug for et overblik over dansk selskabsret.

Knytter sig til værket Dansk Selskabsret

Introduktion til dansk selskabsret knytter sig til værket Dansk selskabsret, der foreløbigt omfatter:

Om forfatterne

Søren Friis Hansen er professor i selskabsret ved Juridisk Institut, Copenhagen Business School, og har udgivet en række bøger og artikler om dansk selskabsret og skatteret samt om EU-rettens betydning for dansk ret.

Jens Valdemar Krenchel er kommitteret i Realkreditrådet og er leder af dets Bruxelles-kontor. Han har udgivet en række bøger og artikler, hovedsageligt om dansk selskabsret og Corporate Governance.

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse

Del III: Interessentskaber

Kapitel 5: Interessentskaber
5.1 Personselskaber
5.2 Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
5.3 EU-rettens betydning for personselskaber
5.4 Interessentskabet og dets retlige kvalifikation
5.5 Interessentskabsbegrebet
5.6 Afgrænsning af interessentskabet fra andre samvirker
5.7 Interessentskabet som retssubjekt
5.7.9 »Eurointeressentskaber« (EØFG)
5.8 Stiftelse af interessentskaber
5.9 Interessentskabets vedtægter
5.10 Personselskabers organisation
5.11 Interessenternes hæftelse
5.12 Interessenternes indbyrdes rettigheder og pligter
5.13 Overdragelse af interessentandele
5.14 Interessentskabers ophør og opløsning
5.15 Opløsning af partrederier og eurointeressentskaber
5.16 Personselskabers konkurs

Kapitel 6: Partrederier
6.1 Registrering
6.2 Pro rata-hæftelse
6.3 Krav til partrederiets interne organisation
6.4 Beslutning og minoritetsbeskyttelse
6.5 Ind- og udtræden samt hæftelse ved overdragelse

Del IV: Kommanditselskaber

Kapitel 7: Kommanditselskaber
7.1 Introduktion
7.2 Afgrænsning over for andre selskabsformer
7.3 Stiftelse og registrering af kommanditselskaber
7.4 Ugyldighed i kommanditselskabsforhold
7.5 Ledelse af kommanditselskaber
7.6 Hæftelse for kommanditselskabers gæld
7.7 Kommanditselskabets ophør og omdannelse

Del V: Foreninger – Fonde

Kapitel 8: Foreningsret
8.1 Introduktion
8.2 Foreningen som juridisk person
8.3 Afgrænsningen mellem foreninger og andre selskaber
8.4 Foreninger og kollektive enheder, der ikke er foreninger
8.5 Foreningsbegrebet
8.6 Stiftelse
8.7 Medlemskab
8.8 Ledelse
8.9 Generalforsamling
8.10 Afstemningsregler
8.11 Regnskab og revision
8.12 Ophør eller forandring af foreningen

Kapitel 9: Fonde
9.1 Introduktion
9.2 Stiftelse, ledelse og forandring

Del VI: Kooperative selskaber

Kapitel 10: Andelsselskaber
10.1 Andelsselskabet og dets retlige regulering i dansk ret
10.2 Afgrænsningen mellem andelsselskab og interessentskab
10.3 Stiftelse og deltagelse
10.4 Andelsselskabets organisation
10.5 Hæftelse
10.6 Ophør

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag fra bogen

5.2 Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

5.2.1 Loven og dens definition af interessentskaber og kommanditselskaber

Folketinget vedtog den 8. februar 1994 lov om erhvervsdrivende virksomheder (lov nr. 123 af 18. februar 1994), der erstattede firmaloven af 1889. I det følgende anvendes forkortelsen »LEV« som beskrivelse for denne lov, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 659 af 1. juli 2019 med senere ændringer. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
indeholder i §§ 2-4 en række definitioner af, hvad der i henhold til loven forstås ved hhv. interessentskaber og kommanditselskaber (jf. LEV § 2), virksomheder med begrænset ansvar (jf. LEV § 3) samt andelsselskaber (jf. LEV § 4). Loven indeholder tillige en regel om prokura (jf. LEV § 7). Loven indebærer et krav om, at visse personselskaber skal registreres i Erhvervsstyrelsens register (LEV § 2, stk. 3, og nedenfor afsnit 5.2.2), men indeholder ikke en regulering af de materielle selskabsretlige regler, der gælder for interessentskaber og kommanditselskaber. For disse typer af selskaber finder de i dansk ret ulovfæstede regler anvendelse.
Definitionen af interessentskabet i LEV § 2, stk. 1, gælder alene for de virksomheder, der er omfattet af loven (»Ved et interessentskab forstås i denne lov …«). Det følger af LEV § 6, stk. 4, 1. pkt., at interessentskaber, kommanditselskaber og andelsselskaber i tilknytning til virksomhedens navn må benytte betegnelsen »interessentskab« (hhv.
»kommanditselskab« og »andelsselskab«) eller forkortelser heraf (typisk hhv. »I/S«,»K/S« og »AMBA«). Det centrale led i LEV § 6, stk. 4, er bestemmelsens 2. pkt., hvor det bestemmes, at ingen andre virksomheder må benytte disse betegnelser. Hermed kan alene virksomheder, der falder ind under en af de i loven indeholdte definitioner, fremstå som sådanne over for omverdenen. Ved et interessentskab forstås i henhold til LEV, jf. § 2, stk. 1:

»… en virksomhed, hvor alle deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk, for virksomhedens forpligtelser.«

Ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 er definitionen af et kommanditselskab i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ændret, således at denne definition nu er generelt gældende i dansk ret (se nærmere om kommanditselskaber nedenfor kapitel 7). Ved et kommanditselskab forstås, jf. LEV § 2, stk. 2:

»… en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning og hvis der er flere, solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. For kommanditselskaber, der er stiftet efter den 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser«.

Der kan forekomme selskaber, som ikke er omfattet af definitionen af begrebet interessentskab i LEV § 2, stk. 1, men hvis retlige organisation er af en sådan karakter, at virksomheden selskabsretligt må kvalificeres som et interessentskab (nedenfor afsnit 5.5). Et sådant selskab er derfor underlagt de ulovfæstede selskabsretlige regler, der gælder for interessentskaber i dansk ret. Dette gælder, uanset virksomheden
principielt er afskåret fra at betegne sig som et interessentskab i forhold til omverdenen, jf. LEV § 6, stk. 4. Anvendelsesområdet for lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er nærmere afgrænset i LEV § 1. I henhold til LEV § 1, stk. 2, defineres »virksomhed« i lovens forstand på følgende måde:

»enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, samt andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar …«

En enkeltmandsvirksomhed er ikke et selskab. Loven gælder for de centrale typer af personselskaber; interessentskaber og kommanditselskaber. Omfattet af LEV er alene virksomheder af de ovenfor nævnte typer, når de er »erhvervsdrivende«. Der findes ikke en generel definition af begrebet erhvervsdrivende i dansk ret. Afgørende er i denne henseende, at selskabets sigte er at generere et økonomisk overskud, som, hvor intet andet er aftalt, fordeles blandt selskabsdeltagerne. Se nærmere om interessentskabets status som erhvervsdrivende i dansk ret Dansk selskabsret 3, afsnit 4.1.4. Det fremgår af LEV § 1, stk. 1, at virksomheder, for at være omfattet af loven, skal have til formål at fremme selskabsdeltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Denne formulering er medtaget i loven for at sikre, at ideelle foreninger falder uden for lovens anvendelsesområde. Se hertil UfR 2003.296/2H, hvor Højesteret fandt, at en forening var registreringspligtig som erhvervsdrivende forening i henhold til LEV § 8, jf. § 3, fordi foreningens formål var at varetage medlemmerne økonomiske interesser, og den pågældende aktivitet ikke var af underordnet betydning. En forening kan stiftes med et blandet formål, således at foreningen både har et ideelt formål og tillige har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser. Såfremt den erhvervsmæssige aktivitet, der udøves inden for en forenings rammer, har til
formål at fremme medlemmernes økonomiske interesser, og såfremt der ikke er tale om aktiviteter, der er af underordnet betydning i forhold til foreningens øvrige aktiviteter, skal foreningen i henhold til LEV betragtes som erhvervsdrivende. Da ingen medlemmer hæfter personligt for foreningens gæld, indebærer dette, at foreningen i så fald er en erhvervsdrivende forening med begrænset ansvar (FMBA), jf. LEV § 3, og at foreningen derfor skal registreres i Erhvervsstyrelsens register, jf. LEV § 8.