Lov om beskyttelse af whistleblowere

OBS: En online bog kan kun købes i abonnement til Karnov Online, og onlineabonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt. Det første år af onlineabonnementet er prisen den samme som den trykte udgave. Herefter er prisen i løbende abonnement kun 25 % af første års pris. Læs mere om onlinebøger her.

Lov om beskyttelse af whistleblowere med kommentarer

I de senere år er der sket en veritabel opblomstring af antallet af whistleblowerordninger i Danmark. Selv om ordningerne i starten er blevet mødt med nogen skepsis, har der efterhånden tegnet sig et billede af, at hvis en whistleblowerordning bliver rigtigt implementeret og anvendt, kan den blive et værdifuldt supplement til et selskabs eller en organisations øvrige ledelsesinformationssystemer og compliancearbejde.

Whistleblowerloven, der bygger på et EU-direktiv, adskiller sig på flere punkter fra en dansk reguleringstradition og rejser en lang række fortolkningsproblemer i krydsfeltet mellem offentlig ret og privatret. Hertil kommer at selv de enkleste whistleblowersager ofte vil give anledning til komplicerede spørgsmål inden for f.eks. erhvervsreguleringsret, forvaltningsret, arbejdsret, databeskyttelsesret og strafferet.

Målgruppe

Lov om beskyttelse af whistleblowere med kommentarer er en lovkommentar, der kan bruges som håndbog, når de mange whistleblowerordninger skal etableres og administreres. Bogen henvender sig derfor til enhver, som skal bidrage til etablering og administration af whistleblowerordninger på både private og offentlige arbejdspladser. Bogen er også tænkt som opslagsværk for den potentielle whistleblower, som gerne vil kende sin retsstilling inden indgivelse af anmeldelse. Bogen er derfor også praktisk i sin tilgang.

Om forfatterne

Lars Lindencrone Petersen er advokat og videnpartner i Bech-Bruun Advokatpartnerselskab, adjungeret professor på Aarhus Universitet og ekstern lektor på Københavns Universitet.

Peer Schaumburg-Müller er vicedirektør i TDC NET A/S, ekstern lektor på Juridisk institut på CBS, adjungeret professor på Aalborg Universitet, og censor på bl.a. de juridiske uddannelser.

Kresten Gaub er borgerrådgiver i Roskilde kommune, tidligere fuldmægtig hos Folketingets Ombudsmand, og tidligere ekstern lektor på Roskilde Universitet.

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse

Forord

Indføring
1. Introduktion
2. Det bagvedliggende direktiv
3. Den hidtidige retsstilling i Danmark
4. Hovedpunkterne i den danske gennemførelseslov
5. Regulering af whistleblowerordninger i et internationalt perspektiv
6. Supplerende regler
7. Ekstern hjælp til at drive interne whistleblowerordninger

Lov om beskyttelse af whistleblowere

Kommentarer til loven

Litteratur
Domme, ombudsmandsudtalelser mv.
Stikord

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag af bogen

4. Hovedpunkterne i den danske gennemførelseslov

4.1. Hovedtræk

Den danske lov går videre end direktivet. Det fremgår af lovforslagsbemærkningerne,
jf. L 213 FT 2020-21 tillæg A s. 7, at det efter regeringens opfattelse er i offentlighedens interesse, at alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold på offentlige og private arbejdspladser kommer frem i lyset, og at ulovlige handlinger og misbrug kan forekomme i enhver sektor eller branche og ikke kan afgrænses til bestemte områder af EU-retten. Det anføres, at whistleblowere kan spille en afgørende
rolle i forhold til at afsløre alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold på offentlige og private arbejdspladser, og en udbredelse af whistleblowerordninger i den offentlige og den private sektor vil kunne understøtte effektiv afsløring, efterforskning og retsforfølgning af sådanne forhold.
     Loven indfører således en omfattende og sammenhængende ramme for beskyttelse af whistleblowere i dansk ret. Lovens beskyttelse omfatter ikke kun indberetninger om overtrædelser af visse områder af EUretten som omfattet af direktivet, men også indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser af dansk ret og EU-retten samt øvrige alvorlige forhold.
     Den danske lov betyder, at alle private og offentlige arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte skal etablere interne whistleblowerordninger, som skal muliggøre skriftlig eller mundtlig indberetning eller begge dele. De interne whistleblowerordninger skal udformes, etableres og drives på en måde, der sikrer fortrolighed om identiteten på whistlebloweren og enhver person nævnt i indberetningen. Loven indeholder også en række procedurekrav til håndtering og opfølgning på indberetninger.
     Der skal desuden ifølge loven oprettes en ekstern whistleblowerordning i Datatilsynet, der skal bruges som supplement til arbejdspladsernes interne whistleblowerordninger. Private arbejdsgivere med flere end 249 ansatte og offentlige arbejdsgivere med flere end 50 ansatte forpligtes til at have etableret en whistleblowerordning senest ved lovens ikrafttræden den 17. december 2021. Private arbejdsgivere med mellem 50 og 249 ansatte skal have etableret en whistleblowerordning senest den 17. december 2023.
     Loven indebærer beskyttelse af personer, der arbejder i den private eller offentlige sektor, og som i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter er blevet bekendt med oplysninger omfattet af lovens anvendelsesområde. Beskyttelse forudsætter, at der er foretaget en intern eller ekstern indberetning eller foretaget en offentliggørelse i overensstemmelse med lovens regler herom. Beskyttelsen af whistlebloweren forudsætter desuden, at whistlebloweren var i god tro om, at de indberettede
oplysninger om overtrædelser var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og om, at oplysningerne hørte under lovens anvendelsesområde.
     Loven medfører et forbud mod enhver form for repressalier mod whistleblowere, herunder afskedigelse, forflytning, lønnedgang mv. som følge af, at de har foretaget en indberetning. Det følger af loven, at whistleblowere, der er blevet udsat for repressalier som følge af en indberetning, har krav på en godtgørelse. I tilknytning hertil gælder en særlig bevisbyrderegel, hvorefter det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der konkret ikke er tale om repressalier, hvis whistlebloweren beviser at have foretaget en indberetning og have lidt ulempe.
     Beskyttelsen indeholder derudover en særlig tavshedspligt om indberetningens
indhold og whistleblowerens identitet. Der vil dog være mulighed for at videregive oplysningerne under visse betingelser, herunder når det er nødvendigt til brug for imødegåelse af lovovertrædelser mv.
     Lovens anvendelsesområde omfatter indberetninger om overtrædelser af EU-retlige regler, som er direkte omfattet af direktivet, samt alvorlige overtrædelser af lovgivning eller øvrige alvorlige forhold. Loven vil således bl.a. omfatte indberetninger om strafbare forhold, herunder overtrædelse af tavshedspligt, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse.

4.2. Lovens materielle anvendelsesområde

Den danske lovs anvendelsesområde rækker ud over direktivets minimumskrav, som kun omfatter overtrædelser af visse områder af EUretten, og omfatter indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold. Loven indeholder således en overimplementering af direktivets anvendelsesområde. Det indebærer, at det er muligt at indberette om alvorlige overtrædelser af national ret og alvorlige overtrædelser af EU-retsakter, som ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, samt andre alvorlige forhold.
     Det anføres i lovforslagsbemærkningerne, jf. L 213 FT 2020-21 tillæg A s. 12, at en ordning alene baseret på direktivets anvendelsesområde ville kunne indebære en både for whistlebloweren og den modtagende whistleblowerenhed potentielt vanskelig juridisk vurdering af, om indberetninger falder inden for anvendelsesområdet. Hertil kommer, at en nærliggende konsekvens af ikke at udvide det materielle anvendelsesområde navnlig vil være, at relevante indberetninger om alvorlige forhold potentielt ikke vil blive indgivet, og at sådanne forhold dermed
potentielt ikke bliver opdaget.
     Kriteriet »alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold« angiver, at der som udgangspunkt skal være tale om forhold, hvis afdækning er i offentlighedens interesse. Med kriteriet sigtes der efter at skabe en rimelig balance, som sikrer, at den beskyttelse, der efter loven gives til whistleblowere, modsvares af en reel samfundsinteresse i de forhold, der afdækkes i ordningerne. Det vil i det enkelte tilfælde afhænge af en konkret vurdering, om indberetningen kan anses for at angå en alvorlig lovovertrædelse eller et alvorligt forhold i øvrigt. Inden for anvendelsesområdet vil dog i almindelighed falde oplysninger om strafbare forhold,
herunder overtrædelse af eventuelle tavshedspligter, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse mv.
     Også grove eller gentagne overtrædelser af anden lovgivning, herunder lovgivning om magtanvendelse, forvaltningsloven, offentlighedsloven eller lovgivning inden for specifikke sektorer, er omfattet. Sidstnævnte omfatter bl.a. overtrædelser af lovgivning, som har til formål at sikre folkesundheden, sikkerhed i transportsektoren eller beskyttelse af natur og miljø mv. I den offentlige sektor vil grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, herunder undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet ifølge lovforslagsbemærkningerne, jf. L 213 FT 2020-21 tillæg A s. 29, være omfattet. Det samme vil være tilfældet ved bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere. Indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold vil som udgangspunkt falde uden for lovens anvendelsesområde, medmindre en sådan indberetning vedrører
en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold. Omfattet er bl.a. indberetninger, som omfatter oplysninger om seksuel chikane eller andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. grov chikane. Oplysninger om øvrige forhold, herunder oplysninger om overtrædelser af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter, som f.eks. bemærkninger, der ikke har karakter af grov chikane, sygefravær, alkohol, påklædning, privat brug af kontorartikler mv. og oplysninger om mindre grove personalerelaterede konflikter på arbejdspladsen, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af lovens anvendelsesområde. Sådanne oplysninger vil f.eks. kunne indgives til nærmeste leder, personale-/ HR-afdeling eller tillidsrepræsentant.
     Uden for lovens anvendelsesområde vil således som det helt klare udgangspunkt falde indberetninger om konflikter mellem to eller flere medarbejdere og indberetninger om personers eget ansættelsesforhold i øvrigt. Konkrete tvister mellem medarbejdere mv. håndteres som det klare udgangspunkt på arbejdspladsen eller i det fagretlige system. Der kan dog være helt særlige tilfælde, hvor selv mindre samarbejdsvanskeligheder konkret kan indebære store risici og dermed vil udgøre alvorlige forhold i lovens forstand. Det kan f.eks. være tilfældet i sektorer, hvor man varetager kritiske funktioner, herunder i sundheds-, forsvarseller transportsektoren, hvor mindre konflikter mv. kan udgøre en reel risiko for alvorlig skade mv., og hvor indberetninger herom vil falde inden for anvendelsesområdet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kritiske funktioner og processer stækkes som følge af personlige konflikter, eller hvis konflikter mv. konkret indebærer risiko for skade på menneskers
liv eller helbred eller i øvrigt indebærer en reel risiko for væsentlig skadevirkning.
     Bl.a. på baggrund af nogle af Justitsministeriets bemærkninger i den kommenterede høringsoversigt kan der sættes spørgsmålstegn ved, om lovgiver har forudsat, at beskyttelsen af en whistleblower kræver, at den overtrædelse, der indberettes om, er omfattet af ordlyden af § 1, stk. 1, nr. 2, eller om det blot er forudsat, at whistlebloweren på tidspunktet for indberetningen var i god tro herom, jf. drøftelsen i kommentaren til § 1, stk. 1, nedenfor.
     Ved indberetninger om overtrædelser af de EU-retsakter, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, gælder der ikke noget krav om, at overtrædelsen skal være af en vis grovhed. Enhver overtrædelse af sådanne retsakter vil derfor være omfattet af lovens anvendelsesområde.

Læs mere af uddraget i den vedhæftede pdf.