Bog: Konkurrence- og Kundeklausuler
796,00 kr. 995,00 kr. inkl. moms
Bemærk: Online bøger sælges kun til virksomheder

OBS: En online bog kan kun købes i abonnement til Karnov Online, og onlineabonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt. Det første år af onlineabonnementet er prisen den samme som den trykte udgave. Herefter er prisen i løbende abonnement kun 25 % af første års pris. Læs mere om onlinebøger her.

Nyt i 6. udgave

Også i denne nye 6. udgave følger forfatterne op på de spørgsmål, hvor retstilstanden har udviklet sig eller er blevet mere afklaret. Hensigten har været dels at følge op på de områder, hvor der i relation til ansættelsesklausulloven måtte være kommet afgørelser, der kan hjælpe til at afklare nogle af de tvivlsspørgsmål, som loven og dens forarbejder afstedkom, dels at supplere med en gengivelse af den retspraksis, der har udviklet sig i relation til de tidligere gældende regler om konkurrence- og kundeklausuler.

Nyt relevant materiale, som er omtalt i denne bog, er indsamlet til og med 1. september 2023.

 

Denne bog giver svar på spørgsmål i forbindelse med at udforme, håndtere og håndhæve konkurrence- og kundeklausuler

Konkurrence- og kundeklausuler indeholder en samlet beskrivelse af, hvad en medarbejder i konkurrencemæssig henseende må og ikke må i forhold til arbejdsgiveren – både med og uden særlig aftale.

Bogen giver en praktisk og anvendelig gennemgang af reglerne, der sætter særligt fokus på de aftalte konkurrence- og kundeklausuler – både de, der er omfattet af lov om ansættelsesklausuler, og de, der er omfattet af de efterhånden ældre regler i funktionærloven. Loyalitetspligten i ansættelsesforholdet og begrænsningerne i markedsføringsloven samt lov om forretningshemmeligheder gennemgås også.  

Den relevante retspraksis på området beskrives, og bogen indeholder desuden gennemgang af mange domme.

Følgende emner er bl.a. i fokus:

  • Loyalitetsforpligtelsen i ansættelsesforholdet
  • Markedsføringslovens § 3 og lov om forretningshemmeligheder
  • Overvejelser før indgåelse af klausuler
  • Rækkevidden af forskellige klausuler
  • Lovgrundlaget for klausulerne – både lov om ansættelsesklausuler og funktionærloven
  • Betaling af kompensation
  • Tilsidesættelse af klausuler
  • Håndhævelse af klausuler ved erstatning, konventionalbod eller forbud/påbud
  • Udvalgte problemstillinger i internationale ansættelsesforhold

 

Målgruppe

Bogen henvender sig til advokater og jurister, der beskæftiger sig med konkurrence- og kundeklausuler og andre personer med et konkret problem at forholde sig til.

Om forfatterne

Morten Langer er partner i Accuras afdeling for arbejds- og ansættelsesret. Morten Langer har gennem de sidste mere end 30 år været beskæftiget med arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger, som reorganisering, masseafskedigelser, bonusprogrammer og alternative aflønningsformer samt loyalitetspligt, markedsføringsloven, lov om forretningshemmeligheder, advokatundersøgelser og kunde- og konkurrenceklausuler. Morten Langer fører mange sager om konkurrenceklausuler. Morten Langer har også udgivet en bog om bonus og incitamentsaflønning.

Nicolai Hesgaard er ligeledes partner i Accuras afdeling for arbejds- og ansættelsesret. Nicolai Hesgaard har gennem de sidste mere end 20 år været beskæftiget med arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger og er en internationalt anerkendt ekspert. Nicolai Hesgaard rådgiver inden for alle områder af ansættelsesretten med særligt fokus på transaktioner og incitamentsordninger.