AB 18 med kommentarer – bygger bro mellem teori og praksis
OBS: En online bog kan kun købes i abonnement til Karnov Online, og onlineabonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt. Det første år af onlineabonnementet er prisen den samme som den trykte udgave. Herefter er prisen i løbende abonnement kun 25 % af første års pris. Læs mere om onlinebøger her.
AB 18 benyttes som aftalegrundlag i stort set alle professionelle byggerier i Danmark. Aftalegrundlaget danner rammen for det daglige arbejde for mange mennesker med forskellige kompetencer.
Bygger bro mellem jura og praksis
Kommentarerne til AB 18 har det klare formål at lukke hullet mellem juraen og den praktiske hverdag i byggeriet. Bogen er anderledes end traditionelle lovkommentarer, fordi den i højere grad end tidligere publikationer inddrager konkrete og praktiske dokumenter – for eksempel Ydelsesbeskrivelserne, IKT-aftaler og Molio-Anvisninger (tidligere BIPS).
Store dele af entrepriseretten er velbeskrevet i forvejen. Derfor fokuserer bogen også på de entrepriseretlige emner, der ikke allerede er gennembearbejdet i den juridiske litteratur som eksempelvis forsinkelse. Bogens indhold er vægtet og vinklet ud fra byggeriets virkelighed og er baseret på et praktisk udgangspunkt, men er samtidig solidt og stærkt funderet i det juridiske.
Den praktiske indgangsvinkel kombineret med nye og anderledes vinkler på stoffet gør bogen til et aktuelt indspark i den entrepriseretlige litteratur.
Vision med bogen
En af kongstankerne bag bogen er ikke at lade tidligere publikationer diktere, hvilke emner der er vigtige at berøre og kommentere på. Forfatterne har været bevidste om at opnå en jævn fordeling af viden ud fra byggeriets daglige problemstillinger.
Målgruppe
Bogen henvender sig til byggeriet som helhed. Den er til jurastuderende, advokater, interne jurister i byggebranchen, bygherrer, tekniske rådgivere, entreprenører og andre, der har interesse for eller berøringsflade med entrepriseretten.
Om forfatterne
Anders Jost Buch, advokat, ph.d., er Inspiration and Innovation Lead hos Molt Wengel og har igennem mange års erfaring et indgående kendskab til byggebranchen. I det daglige lægger Anders vægt på, at der hele tiden er udvikling og fokus på effektiviseringer. Han er derfor ikke bleg for at indtænke nye løsninger og innovere i byggebranchen.
Anders er derudover forfatter til en række bøger og artikler samt erhvervs-ph.d. i entrepriseretslige mangler.
”Jeg er i høj grad motiveret af udvikling i ordets bredeste forstand, så uanset om det er udvikling af relationer, samarbejdsformer, organisationer eller kompetencer, er det en drivkraft for mig.”
--
Anja Ristorp Heidelberg er advokat og Concept Excellence Lead hos Molt Wengel. Hun har sine styrker inden for rådgivning og det strategiske samarbejde med bygherrer og tekniske rådgivere i byggeriet.
Hos Molt Wengel udvikler, implementerer og forfiner hun juridiske koncepter for at sikre en hurtig eksekvering af sager med et højt fagligt niveau. For Anja er samarbejdet og det at lykkes i fællesskab i byggebranchen det vigtigste.
”For mig er det ikke tvisten, der er interessant. Det interessante er at finde en måde at gøre tingene på, så vi undgår tvisterne.”
--
Heidi Melchiorsen er advokat, LL.M, og Head of Legal Team II hos Molt Wengel. Hendes store styrker ligger i løsning af komplekse tvister og rådgivning om kontraktforhold i dansk og international kontekst.
Heidi har beskæftiget sig med entrepriseret og AB regelsættene i en længere årrække, og har solid erfaring inden for blandt andet tvisteløsning, samarbejdsformer og projekteringsprocessen. Derudover er hun en erfaren underviser i entrepriseret.
”Jeg rådgiver ud fra en grundlæggende forståelse for, hvad byggeriets parter har brug for. Min forståelse er baseret på omfattende erfaring og en indgående interesse for og nysgerrighed i forhold til bygge- og anlægsbranchen og dens aktører.”
--
Christian Molt Wengel er advokat og Strategic Advisory Lead hos Molt Wengel. Han har i over 20 år beskæftiget sig intensivt med alle aspekter af entrepriseretten. En erfaring Christian trækker på dels, når han hjælper med at fastlægge strategien for et succesfuldt projekt dels, når han træder til og løser sager, hvor de fleste giver op.
Christian deltager endvidere i forskningsprojektet Digital Entrepriseret ved Københavns Universitet.
”Mit fundament er entrepriseretten kombineret med en indsigt i og forståelse for bygge- og anlægsbranchens udfordringer og muligheder. Jeg forsøger hver dag at gøre en mærkbar forskel for byggeriets parter – uanset om det er på strategisk eller operationelt niveau.”