Judicielle forbud/påbud og immaterialretsproces
Bogen angår proces- og sanktionsretlige emner, som har væsentlig betydning for håndhævelsen af undladelses- og handlepligter i almindelighed, eller som er forbundet med håndhævelse af immaterialrettigheder
Bogen behandler følgende emner:
- Håndhævelse af undladelses- og handlepligter gennem judicielle forbud og påbud
- Midlertidige afgørelser om forbud og påbud (retsplejelovens kapitel 40)
- Domme om forbud og påbud i immaterialretlige sager
- Oplysningspligt i sager om krænkelse af immaterialrettigheder m.v. (retsplejelovens kapitel 29 a)
- Bevissikring i sager om krænkelse af immaterialrettigheder m.v. (retsplejelovens kapitel 57 a)
- Toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke immaterialrettigheder, efter reglerne i toldforordningen (forordning 608/2013/EU)
SAGT OM BOGEN:
“…de tre forfattere har skrevet en beundringsværdig fremstilling der på én og samme tid er velfunderet i både danske og internationale retskilder og samtidig også meget jordnær i sin tilgang i sin tilgang til det komplekse stof og til de regulerede situationer…”
- Uddrag af anmeldelse af Erik Werlauff i U.2015B.436/1
Forfattere
Clement Salung Petersen er lektor, ph.d., i civilprocesret ved Københavns Universitet. Han er forfatter og medforfatter til bøger og artikler om bl.a. civilprocesret og immaterialret.
Peter Møgelvang-Hansen er professor i erhvervsret ved Juridisk Institut, Copenhagen Business School. Han er forfatter og medforfatter til bøger og artikler om bl.a. forbrugerret, kontraktret og tvangsfuldbyrdelse.
Thomas Riis er professor, dr.jur., i immaterialret ved Københavns Universitet. Han er forfatter og medforfatter til bøger og artikler om bl.a. immaterialret og retsøkonomi.
Målgruppe
Bogen udfylder et væsentligt tomrum i dansk procesretlig litteratur til gavn for både jurister med teoretisk interesse for retshåndhævelse og for domstolsjurister, advokater, virksomhedsjurister, varemærkerådgivere og patentagenter, der søger viden om bogens emner.