Ny lærebog i erstatningsret
Denne bog er udarbejdet til brug for undervisningen i faget ”Erstatning og kontrakt” på jurauddannelsens 2. semester ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Formålet med den erstatningsretlige del af dette fag er at introducere de studerende til de grundlæggende erstatningsbetingelser, hvorfor bogen fokuserer herpå.
Målgruppe
Bogen henvender sig først og fremmest til jurastuderende, men kan også anvendes af viderekomne, der arbejder med erstatningsretlige spørgsmål.
Om forfatteren
Andreas Bloch Ehlers er dr.jur., ph.d. og professor MSO ved Det Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.
Bogens indhold
Indholdsfortegnelse:
Del I - Indledende del
Kapitel 1 - Introduktion til erstatningsretten
Del II - Ansvarsgrundlaget
Kapitel 2 - Den almindelige ansvarsregel – culpareglen
Kapitel 3 - Det objektive ansvar
Kapitel 4 - Ansvar for skade forvoldt af andre
Del III - Kravene til forbindelsen mellem ansvarsgrundlaget og skaden/tabet
Kapitel 5 - Kausalitet
Kapitel 6 - Særligt om skadelidtes sårbarhed som samvirkende årsag
Kapitel 7 - Adækvans
Del IV - Mulighederne for ansvarsfrihed eller nedsættelse/bortfald af erstatningen
Kapitel 8 - De objektive ansvarsfrihedsgrunde
Kapitel 9 - Muligheden for ansvarsfrihed som følge af forsikring
Kapitel 10 - Medvirken ved egen skyld, tabsbegrænsning og den almindelige lempelsesregel
Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)
1. Indledning
Formålet med dette kapitel er at give en introduktion til erstatningsretten. Først redegøres i afsnit 2 for erstatningsrettens funktion og anvendelsesområde, så det allerede her bliver klart, at der er tale om et meget væsentligt retsområde, der angår placeringen af ansvaret for skader og tab, der forvoldes på personer, ting og formue. I afsnit 3 redegøres for de grundlæggende betingelser i den erstatningsretlige ansvarslære. Altså de betingelser, man ser på, når det skal afgøres, om der i et givet tilfælde skal betales erstatning. Samtidig viser afsnittet, i hvilken rækkefølge de erstatningsretlige betingelser normalt behandles, hvorfor det også angiver en fremgangsmåde for, hvordan erstatningsretlige spørgsmål løses. Redegørelsen for ansvarsbetingelserne er kortfattet, idet det meste af denne fremstilling netop går ud på at forklare det nærmere indhold heraf. I afsnit 4 redegøres for de grundlæggende erstatningsretlige hensyn, der – ligesom de grundlæggende ansvarsbetingelser – udgør en del af den erstatningsretlige ansvarslære. Som det vil fremgå, kan disse hensyn give fortolkningsbidrag til, hvordan konkrete sager skal afgøres, herunder navnlig vanskelige sager, hvor det er tvivlsomt, om én eller flere af erstatningsbetingelserne er opfyldt. I afsnit 5 forklares, hvilke retskilder der har betydning ved behandlingen af erstatningsretlige spørgsmål. Mange har måske en idé om, at nærmest alle centrale regler på et så væsentligt område som erstatningsretten er lovbestemte, men det er langtfra tilfældet. De grundlæggende ansvarsbetingelser er således det, man kalder almindelige retsgrundsætninger, der har hjemmel i retspraksis og sædvane (ikke i en lovtekst). I Danmark (og flere andre lande) har man altså ikke fundet det formålstjenligt at inkorporere disse betingelser i en lov, hvilket synes fornuftigt, da det er vanskeligt at se, hvad der skulle være vundet herved. I afsnit 6 redegøres for den erstatningsretlige argumentations modus operandi, herunder hvordan erstatningsretligt relevante argumenter afgrænses over for ikke-relevante argumenter. Til sidst gives et eksempel på, hvordan man opdyrker og afvejer de argumenter, der er relevante for afgørelsen af det vanskelige erstatningsretlige spørgsmål om, hvorvidt der skal gives erstatning for såkaldt “rene psykiske skader.” Dette gøres for – allerede på dette sted – at give læseren et eksempel på, hvordan man argumenterer, når vanskelige erstatningsretlige spørgsmål skal afgøres. I afsnit 7 redegøres kort for de særlige erstatningsordninger, der findes i dansk ret, og i afsnit 8 diskuteres forholdet mellem erstatning i og uden for kontraktsforhold. I afsnit 9 redegøres for skadelidtes ret til erstatning, når flere er erstatningsansvarlige for samme skade, og endelig gives en disposition for fremstillingen i afsnit 10.
2. Erstatningsrettens funktion og anvendelsesområde
2.1. Funktionen
Erstatningsretten udgør et komplekst og omfattende retsområde. På trods af dette kan dens funktion formuleres enkelt: Spørgsmålet i erstatningsretlige tvister er altid, hvorvidt det tab, der er indtrådt, skal forblive hos skadelidte, eller om det kan overvæltes på skadevolder. Som udgangspunkt er det sådan, at tabet bæres af den, der lider det – men er de erstatningsretlige betingelser opfyldt, kan det kræves erstattet af skadevolder. Som det fremgår af afsnit 3, kan den erstatningsretlige ansvarslære opdeles i fire grundlæggende betingelser. Den første er et krav om ansvarsgrundlag (at der foreligger enten culpa, et objektivt ansvar eller et hæftelsesansvar), den anden er et krav om kausalitet, den tredje er et krav om adækvans, mens den fjerde er et krav om, at der skal være indtrådt en erstatningsretligt relevant skade/tab. Er disse fire betingelser opfyldt, kan skadelidte altså som udgangspunkt kræve erstatning af skadevolder. Dette udgangspunkt gælder på hele erstatningsrettens anvendelsesområde, hvorfor de nævnte fire betingelser selvsagt er helt centrale.