Håndbog for forsvarere
I denne bog deler Thomas Rørdam ud af sine omfattende erfaringer med forsvarergerningen, som han har beskæftiget sig med i næsten 30 år.
Bogen er tænkt som en håndbog for forsvarere og giver en omfattende beskrivelse af forsvarerens opgaver.
Bogen beskriver regelgrundlaget for forsvarerens rolle i straffeprocessen, og den indeholder både praktiske anvisninger til forsvareren og gennemgår en række straffeprocessuelle problemstillinger af særlig betydning for forsvarsgerningen.
Bogen er den første håndbog for forsvarere i Danmark.
Målgruppe
Bogen henvender sig til forsvarere, men kan også have interesse for andre, som i praksis og teori beskæftiger sig med straffesager, navnlig anklagere, dommere og universitetsjurister.
Om forfatteren
Højesteretsdommer Thomas Rørdam har mange års erfaring med strafferet, straffeproces og straffesager. Inden han i 2002 blev dommer i Højesteret, beskæftigede han sig som advokat i 17 år (1985-2002) og fungerede i særlig grad som forsvarer i straffesager, herunder i flere stærkt medieomtalte sager. Inden da var han ansat i Justitsministeriet og har også fungeret som anklager, dels som politifuldmægtig i Ringsted og dels som medhjælper for den daværende statsadvokatur for Sjælland. Thomas Rørdam virker desuden som underviser på efteruddannelseskurser om straffeproces og strafferet m.v. og er hovedredaktør på Karnovs Lovsamling.