Medarbejderrepræsentanter i det offentlige

Det er muligt at forudbestille bogen.

Send en mail til kundeservice@karnovgroup.com med titel, varenr., antal samt fakturerings- og leveringsoplysninger

1. udgave af Medarbejderrepræsentanter i det offentlige er i produktion og forventes at komme på lager i november. Bogen kommer også som onlinebog til Karnovs Onlinebibliotek. 

Medarbejderrepræsentanter i det offentlige

Bogens tema er offentlige medarbejderrepræsentanter. Med medarbejderrepræsentanter menes repræsentanter, der er valgt af arbejdspladsens ansatte til at repræsentere dem over for ledelsen. Det drejer sig først og fremmest om tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og suppleanter for disse. Det drejer sig også om arbejdsmiljørepræsentanter, og deres eventuelle suppleanter, medlemmer af samarbejdsudvalget og MED-udvalg samt medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i selskaber.

Beskyttelsen af tillidsrepræsentanter er helt central, idet de øvrige medarbejderrepræsentanter afleder deres beskyttelse af tillidsrepræsentanter. Fremstillingen koncentrerer sig om valg af tillidsrepræsentant, tillidsrepræsentantens virksomhed og beskyttelse af tillidsrepræsentanten.

Målgruppe

Bogen er skrevet af en praktiker til praktikere. Det er hensigten, at bogen skal kunne tjene som et praktisk og pædagogisk anvendeligt værktøj for praktikere og andre, der beskæftiger sig med 6 tillidsrepræsentanter og andre medarbejderrepræsentanters forhold inden for det offentlige.

Om forfatteren

Michael Møllegaard Jessen er advokat og ansat i HK. Han har ført talrige sager for offentligt ansatte, herunder for medarbejderrepræsentanter. Michael har ført en række principielle sager for Højesteret om offentligt ansattes forhold. Han er medlem af Foreningen Højesteretsskranken og har været i konstitution som landsdommer, og er sagkyndig dommer i ansættelsesretlige forhold ved Sø- og Handelsretten.