Bog: Procesdokumenter og digital retssagsbehandling i civile sager
658,00 kr. 822,50 kr. inkl. moms

En samlet fremstilling om praktisk digital retssagsførelse inden for proceslitteraturen

Indførelsen af domstolenes sagsportal – minretssag.dk - har for alle, der arbejder med civile sager, skabt nye rammer og måder at behandle sagerne på.

Gennem bogen giver forfatterne deres bud på håndteringen af hele den digitale retssag – fra udformning og indlevering af stævning til gennemførelse af hovedforhandling og indlevering af appel. Herudover er der i bogen tekstafsnit om alle trin i forberedelsen og hovedforhandlingen af en retssag. Disse afsnit indeholder praktiske råd og domshenvisninger, der gør bogen velegnet som opslagsværk.

Målgruppe

Denne bog er tiltænkt alle, der repræsenterer parter i civile retssager.
Bogen kan både bruges til undervisning og til folk i det praktiske retsliv.

Om Forfatterne

Bogens forfattere er partner Håkun Djurhuus, retspræsident Christian Lundblad og dommerfuldmægtig, ph.d. Mette Mortensen.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Del I Indledning
Kapitel 1 De overordnede rammer for retssagsprocessen
Kapitel 2 Procesfuldmagten og advokatens forpligtelser under processen
Kapitel 3 Introduktion af www.minretssag.dk
Kapitel 4 Generelt om processkrifter

Del II Bevisoptagelse
Kapitel 5 Isoleret bevisoptagelse
Kapitel 6 Syn og skøn
Kapitel 7 Sagkyndige erklæringer
Kapitel 8 Edition
Kapitel 9 Vidneafhøring
Kapitel 10 Skriftlige parts- og vidneerklæringer

Del III Sagens anlæg m.v.
Kapitel 11 Sagens anlæg
Kapitel 12 Adcitation
Del IV Svarskrift m.v
Kapitel 13 Svarskriftet
Kapitel 14 Genoptagelse
Kapitel 15 Procesunderretning

Del V Øvrige processkrifter
Kapitel 16 Replik og duplik
Kapitel 17 Påstandsdokumenter
Kapitel 18 Sammenfattende processkrif
Kapitel 19 Tidsplan
Kapitel 20 Ekstrakt
Kapitel 21 Materialesamling

Del VI Retsmøderne
Kapitel 22 Overordnet om retsmøder

Del VII Landsretssagen
Kapitel 23 Overordnet om appel til landsretten
Kapitel 24 Ankesagen
Kapitel 25 Kæresagen

Del VIII Højesteretssagen
Kapitel 26 Overordnet om appel til Højesteret
Kapitel 27 Ankesagens behandling i Højesteret
Kapitel 28 Kæresagens behandling i Højesteret

Uddrag fra kapitel 1 (læs hele uddraget)

Kapitel 1 - De overordnede rammer for retssagsprocessen

1.1 Indledning

Det er retsplejeloven, der fastsætter spillereglerne for retssagernes behandling. Retsplejelovens bestemmelser om behandlingen af civile retssager har til formål at sikre en effektiv sagsbehandling, som er retssikkerhedsmæssigt forsvarlig, og som ikke hindrer den materielle sandhed.

Væsentlige elementer til sikring af parternes retssikkerhed i forbindelse med behandlingen af den civile retssag er, at parterne har den materielle rådighed over sagen, samt at de er ligestillede og har adgang til kontradiktion.

Selvom parterne råder over det materielle indhold af forhandlingerne, råder de ikke over processen. Det er retten, der har ansvaret for den processuelle og formelle ledelse af sagen. Reguleringen af sagens gang i første instans findes i retsplejelovens kapitel 33 om sagens forberedelse frem til hovedforhandlingen og i kapitel 34 om hovedforhandlingen. De gennemgående træk for bestemmelserne i kapitel 33 og 34 er koncentration og præklusion.

Formålet med forberedelsen frem til hovedforhandlingen er på en enkel, klar og hurtig måde at afgrænse, hvori tvisten mellem sagens parter består, om der er beviser af særligt tidskrævende karakter, som skal indhentes inden hovedforhandlingen, og om der er særlige formelle eller processuelle problemstillinger, som bør afklares inden hovedforhandlingen. Er en parts påstand, anbringender eller udtalelser i øvrigt uklare, er det under forberedelsen, at uklarheden skal søges afklaret. Er de beviser, som parterne ønsker at føre, uden betydning for sagen, er der også under forberedelsen, at retten afviser disse.

På baggrund af forberedelsen skal det være muligt at gennemføre hovedforhandlingen uden udsættelse og med umiddelbar bevisførelse for den dømmende ret. Formålet med hovedforhandlingen er at give parterne adgang til at præsentere processtoffet for retten, så retten herefter kan foretage en samlet bedømmelse af sagen.

1.2 Parternes rådighed over sagen

Det er parterne, der sætter rammerne for retssagen og bestemmer, hvad retten skal tage stilling til. Det følger af forhandlingsprincippet i retsplejelovens § 338, at retten ikke kan tilkende parterne mere, end de har påstået, og at retten kun kan tage hensyn til anbringender, som parterne har gjort gældende under sagen.

Det er parterne, der har ansvaret for at formulere påstande, fremsætte anbringender og føre bevis. Retten kan stille spørgsmål til parternes påstande og anbringender for at opklare uklarheder og ufuldstændigheder, jf. rpl. § 339, stk. 1 og 2, og opfordre til bevisførelse, jf. rpl. § 339, stk. 3, men retten kan ikke ændre eller supplere sagens oplysninger. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at retten kan tillægge en parts manglende efterkommelse af rettens opfordring virkning til fordel for modparten, jf. rpl. § 344, stk. 2 og 3. Der er ingen regler for, hvornår retten skal gribe ind i henhold til § 339. Det afhænger af rettens konkrete skøn. Det er altså parterne, der fastsætter de materielle rammer for sagen.

Der findes dog visse undtagelser, hvor retten af sig selv går ud over de rammer for sagen, som parterne har sat. Retten træffer således bestemmelse om sagsomkostninger, selv om parterne ikke har nedlagt påstand herom, jf. rpl. § 322, stk. 1. Der er også visse anbringender, som parterne ikke kan frafalde, og som retten derfor tager stilling til, selvom de ikke er påberåbt. Retten tager således altid stilling til, om en påstand eller et anbringende strider mod lov og ærbarhed, f.eks. fordi påstanden angår en ulovlig handling.

1.3 Kumulation

Retsplejeloven giver under visse betingelser mulighed for at behandle flere krav mellem samme parter eller krav mellem flere parter under én og samme sag. Retsplejeloven giver også mulighed for at lade flere sager behandle sammen. Bestemmelserne om såkaldt kumulation findes i rpl. kapitel 23.

Der sondres overordnet mellem oprindelig og efterfølgende kumulation.

Oprindelig kumulation er udtryk for, at sagsøgeren under samme sag, det vil sige i ét sagsanlæg, enten fremsætter flere krav mod sagsøgte (oprindelig objektiv kumulation), sagsøger flere parter eller går sammen med flere sagsøgere om at sagsøge en eller flere parter (oprindelig subjektiv kumulation). Se nærmere i del III.

Efterfølgende kumulation sker efter sagsanlæg enten ved at sagsøgte fremsætter modkrav mod sagsøgeren, eller ved at sagsøgeren eller sagsøgte inddrager et krav mod tredjemand, kaldet adcitation. Se nærmere i del IV.

Desuden kan tredjemand indtræde som part i en sag eller til støtte for en part i en sag efter rpl. § 251 og § 252 om henholdsvis hoved- og biintervention.

Uden for parternes rådighed og tredjemands indtræden, kan retten ifølge rpl. § 254 bestemme, at flere sager, som ikke er kumulerede, skal forhandles i forbindelse med hinanden.