{"product_id":"momsmanual-2026-1","title":"Momsmanual 2026-1","description":"\u003ch2\u003eMomsmanual 2026-1\u003c\/h2\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003eMed virkning fra 1. juli 2025 trådte lov nr. 1695 fra december 2024 i kraft, og dermed er der indført momspligt for licensbetalinger, royaltybetalinger og tilsvarende betalinger vedrørende kunstnere, forfattere, musikere og andre, som er omfattet af momslovens fritagelse for kunstnerisk virksomhed. Licensindtægter, som tilfalder kunstneren personligt er fortsat fritaget for moms, men udbetales de til en agent, en arving eller en, til hvem kunstneren har overdraget sine rettigheder, vil denne blive omfattet af momspligt. Den egentlige momsbelastning vil bestå i at KODA m.fl. skal opkræve moms, når de fakturerer fx en forening, momsfri virksomhed eller tilsvarende.\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003eDerudover har der været flere sager om, hvornår reglerne om momsfri virksomhedsoverdragelse kan og skal anvendes.\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003eSkattestyrelsen havde i 2022 flere styresignaler i høring vedrørende moms i forbindelse med undervisning og uddannelse. Disse styresignaler er nu offentliggjort i deres endelige form. Styresignalerne medfører, at det alene er egentlig skoleundervisning og skoleforløb der er omfattet af momsfritagelsen for undervisning. Aftenskolefag mv. vil fremover kunne fritages, hvis de er berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven. Dette medfører, at undervisning i vidt omfang nu bliver omfattet af momspligten. Det gælder alle former for kurser i rekreative fag og også f.eks. holdundervisning i legemsøvelser, hvorfor motions- og fitnesscentre, private udbydere af yoga, danseskoler m.fl. samt personlige trænere fremadrettet skal svare moms af hele indtægten i det omfang, deltagerne er over 30 år. Samtidig indføres et motionsfradrag for deltagere over 30 år.\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003eDerudover vil der med virkning fra den 1. juli 2026 blive indført 0 moms (nedsat moms med adgang til fuldt momsfradrag) på salg af bøger. Det gælder såvel fysiske bøger som lydbøger, elektroniske bøger m.fl. Den endelige afgrænsning mellem bøger og magasiner vil volde vanskeligheder, men må afklares i praksis.\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003eEndelig har et styresignal sat fokus på virksomheder, som sælger ”pakker”, der består af såvel momsfrie som momspligtige elementer. Det er vigtigt, at man som virksomhed vælger den korrekte fremgangsmåde.\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003eDerudover er der udsendt yderligere styresignaler, ligesom der er truffet en række principielle afgørelser indenfor forskellige områder.\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003eEU-landene har endeligt vedtaget et meget omfattende direktivforslag, det såkaldte VIDA (VAT In the Digital Age). Direktivet er meget ambitiøst og vil berøre alle danske virksomheder. Skattestyrelsen har igangsat arbejdet med at ændre på regler og praksis mv., så man er klar til de mange ændringer, som omtales detaljeret i EU Momsmanualen\u003c\/div\u003e","brand":"Søren Engers Pedersen \u0026 Britt Ørskov Nielsen","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":53183756403015,"sku":"752803-løssalg","price":653.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/1248\/2841\/files\/3DBogomslag-Momsmanual2026-1.png?v=1769075780","url":"https:\/\/shop.karnovgroup.dk\/products\/momsmanual-2026-1","provider":"Karnov Group","version":"1.0","type":"link"}