ONLINEBOG - Erhvervslejeloven med kommentarer
1.148,00 kr.
Bemærk: Online bøger sælges kun til virksomheder

Få overblik over erhvervslejelovens fortolkningsspørgsmål

Erhvervslejeretten er lovgivningsmæssigt ikke så kompliceret som lejeretten i øvrigt. Men der findes alligevel en række fortolkningsspørgsmål, som det kan være nødvendigt at underkaste en nærmere vurdering.

Denne lovkommentar er tænkt som en hjælp ved indgåelse af nye kontrakter eller ved udarbejdelse af tillæg til ældre kontrakter. Forfatterne indkredser de mange forskellige overvejelser, der kan være relevante i forhold til den omfattende aftalefrihed i erhvervslejeloven.

Hver kommentar søger metodisk at give svar på aktuelle fortolkningsspørgsmål med inddragelse af forarbejder, domspraksis - både trykt og utrykt - og relevant litteratur.

Bogen indeholder en række praktiske bilag, bl.a.:

  • Afskrift af typeformularerne fra 1959 og frem til 1996 for lejemål i private udlejningsejendomme
  • Erhvervslejeloven og By- og Boligministeriets tjekliste i engelsk sprogversion

SAGT OM BOGEN:

“…kyndige redegørelse omkring gældende ret, ligesom der fremkommer bud på, hvorledes konkrete problematikker kan løses…” “…bogen kan anbefales til enhver, der beskæftiger sig med indgåelse af lejekontrakter og løsning af konflikter omkring sådanne kontraktforhold.”

Uddrag fra omtale i Magasinet Danske Udlejere, dec. 2014


Målgruppe

Bogen kan være til nytte for jurister og andre, der arbejder med erhvervslejeloven i praksis.

Om forfatterne

Karin Laursen er fuldmægtig i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvor hun ikke arbejder med erhvervslejeret. Hun har imidlertid i tidligere ansættelser dels i Ejendomsforeningen Danmark dels i advokatbranchen arbejdet meget med erhvervslejeret og var medaktør ved den praktiske udformning af lovforslaget på grundlag af partsaftalen. Hun har i 2003 skrevet bogen Erhvervslejeret, der udkom i et samarbejde mellem Ejendomsforeningen Danmark og forlaget Schultz. Hun underviser desuden fortsat i erhvervslejeretlige emner for DJØF.

Katja Paludan har som advokat stor erfaring med såvel erhvervslejeretten som de mere processuelle aspekter ved løsning af tvister mellem lejer og udlejer. Hun underviser i lejeret på Københavns Universitet og for DJØF og Ejendomsforeningen Danmark.

Lars Langkjær har dels som advokat dels fra en tidligere ansættelse i Ejendomsforeningen Danmark stor erfaring med såvel erhvervslejeretten som de mere processuelle aspekter ved løsning af tvister mellem lejer og udlejer. Han underviser i lejeret på Københavns Universitet og for DJØF. Han har tidligere i en årrække undervist i procesret på Københavns Universitet.

Uddrag af bogen

Andre formater