ONLINEBOG - Det lejedes værdi
764,00 kr.
Bemærk: Online bøger sælges kun til virksomheder

Få overblik over lejeloven og boligreguleringslovens regler om fastsættelse af det lejedes værdi.

Reglerne om huslejefastsættelse og -regulering er meget komplekse og kan være vanskelige at håndtere – både materielt, processuelt og i samspil med andre regler.

Denne fremstilling tilbyder overblik over regelområdet, herunder bl.a. en redegørelse for, hvilke regler der er gældende for lejens fastsættelse ved udlejning af beboelseslejemål i såvel store huse som »småhuse«, herunder ejerlejligheder og andelsboliger. Dette er et tema, der er relevant for mange boligejere, som ikke kan sælge deres bolig, og for udlejere, der vil udleje deres beboelseslejemål som »gennemgribende moderniserede« efter reglerne om det lejedes værdi.

Bogen kombinerer et videnskabeligt tilsnit med praktisk anvendelighed og gennemgår herigennem også huslejenævns og domstoles behandling af tvister om lejens størrelse.

Nyt i 3. udgave

I forhold til 2. udgaven fra 2010 er bogen opdateret med ny teori og retspraksis. Endvidere er der i et vist omfang inddraget nye problemstillinger i relation til – og nye vinklinger på – de indeholdte emner, herunder kommentarer til de lands- og højesteretsdomme, der er afsagt om emnerne siden 2. udgaven.

Målgruppe

Advokater, udlejere, lejere, ejendomsadministratorer, medarbejdere i huslejenævnssekretariaterne og andre, der arbejder med lejeret og huslejefastsættelse.

Om forfatteren

Jakob Juul-Sandberg er ansat på Syddansk Universitet i Odense, hvor han siden 2005 har forsket og undervist i lejeret og andre formueretlige fag. Han er også forfatter til en række andre videnskabelige publikationer om lejeretlige emner. Forfatteren har i en periode været konstitueret som byretsdommer, og han er formand for huslejenævnet i Randers Kommune.

Uddrag af bogen

Andre formater