Bog: Selskabsskatteret 2019/20
1.229,00 kr. 1.536,25 kr. inkl. moms
Bemærk: Online bøger sælges kun til virksomheder

Professor, dr. jur. Erik Werlauffs SELSKABSSKATTERET, nu 21. udgave, er et klassisk værk, som giver et samlet billede af selskabs-, fonds- og foreningsbeskatningen.

Werlauff inddrager både danske og internationale aspekter og kæder skatteretten sammen med civilretten, således at de skattemæssige konsekvenser af de forskellige selskabs- og aftaleretlige dispositioner belyses. Bogen indeholder talrige praktiske eksempler, der giver læseren et operativt indblik i selskabsskatterettens mange muligheder – og faldgruber.

Nyt i 21. udgave er blandt meget andet:

  • udbredelse af omgåelsesklausulerne i ligningslovens § 3 til ikke blot at omfatte EU- og DBO-relaterede forhold, men alle skatteforhold,
  • seneste praksis om tilbagekaldelse af tilladelse til skattefrie transaktioner,
  • den allerede omfattende praksis efter omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3,
  • beskatning af kapitalejerlån, også når disse selskabsretligt er fuldt ud lovlige,
  • den konkrete rentesats (ikke diskontoen + 4 pct.) ved lån fra ejer til selskab,
  • udviklingen i praksis om fortsat brugbare A/B-modeller til generationsskifte gennem opdeling i aktie- eller anpartsklasser,
  • udviklingen i praksis om, hvornår mellemholdingselskaber kan anses for reelle og derfor kan modtage skattefrit udbytte,
  • prisdannelsen mellem danske og udenlandske koncernforbundne selskaber og kravene til koncernens egen TP-dokumentation,
  • manglende hjemmel til tripelbeskatning af den fysiske eneejer af danske selskaber og udenlandske (lavskatte)selskaber, der udsættes for TP-korrektion,
  • indgangsværdier ved kommuners indskud af vandforsynings- og spildevandsaktiviteter i nystiftede selskaber,
  • praksis om den skattemæssige behandling af OPP-kontrakter mellem en privat part og en offentlig myndighed,
  • praksis efter tonnagebeskatningsloven,
  • udviklingen i kampen mod multinationale koncerners skatteunddragelse, jf. BEPS-initiativet,
  • praksis om skattesalg i form af salg og (hurtigt) tilbagekøb, og
  • praksis om (manglende) anerkendelse af fond med hjemsted i udlandet, selvom fondens uafhængighed ikke er sikret på samme måde som for en dansk fond.

Om forfatteren

Professor, dr. jur. Erik Werlauff, advokat (H), er forfatter til en række erhvervsjuridiske værker. Han forsker og underviser ved Aalborg Universitet og er voldgiftsdommer i danske og internationale sager. For få år siden overrakte skatteministeren ham Karnovs Skattepris, som Werlauff modtog for sit væsentlige bidrag til fremme af dansk skatteret.