ONLINEBOG - Jobklausulloven  med kommentarer
248,00 kr. 310,00 kr. inkl. moms
Bemærk: Online bøger sælges kun til virksomheder

Få overblik over jobklausullovens anvendelse

Er arbejdsmarkedet egentlig frit, eller kan der være begrænsninger i adgangen til at tage ansættelse, hvor man vil? Kan tredjemand gyldigt ved aftale – de såkaldte jobklausuler – begrænse muligheden for, at en lønmodtager og en arbejdsgiver sammen indgår aftale om ansættelse?

Med jobklausulloven fik Danmark i 2008 en regulering af sådanne jobklausuler med det formål at sikre, at jobklausuler indgås på en loyal måde over for de berørte lønmodtagere.

Denne fremstilling kommenterer jobklausulloven og beskriver desuden lovens historiske baggrund og juridiske kontekst, som har stor betydning for fortolkningen og brugen af loven i dag. Lovens indhold rejser dog også en lang række problemstillinger og spørgsmål, som denne bog stiller skarpt på.

Målgruppe

Bogen kan have interesse for en bred målgruppe, herunder:

  • Enhver, som i praksis beskæftiger sig med job- og medarbejderklausuler, herunder domstole og advokater.
  • Virksomheder, der i forhold til deres kunder eller medarbejdere ønsker rekrutteringsbegrænsninger – typisk videns- og medarbejdertunge virksomheder.
  • Virksomheder, som står foran eller midt i en virksomhedsoverdragelse, hvor jobklausulspørgsmål er aktuelle – hvad enten det er som erhverver eller overdrager.

Om forfatteren

Søren Narv Pedersen er partner i Abel & Skovgård Larsen advokatfirma og er specialist i arbejds- og ansættelsesret med blandt andet særlig erfaring med job-, kunde- og konkurrenceklausuler samt masseafskedigelser og virksomhedsoverdragelser. Han har tidligere være konstitueret landsdommer, har undervist på Københavns Universitet og er i dag en hyppigt anvendt foredrags- og kursusholder om ansættelsesretlige spørgsmål. Sammen med Lars P. Breusch har Søren Narv Pedersen skrevet bogen “Ansatte - alt i én bog - funktionær og andre” (2007).