Onlinebog: Forbrugerretten I
848,00 kr. 1.060,00 kr. inkl. moms
Bemærk: Online bøger sælges kun til virksomheder

OBS: En online bog kan kun købes i abonnement til Karnov Online, og onlineabonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt. Det første år af onlineabonnementet er prisen den samme som den trykte udgave. Herefter er prisen i løbende abonnement kun 25 % af første års pris. Læs mere om onlinebøger her.

Forbrugerretten I behandler markedsføringslov af 1. juli 2017 med de seneste ændringer den 17. januar 2020.

Formålet med den nye markedsføringslov er at understøtte en effektiv konkurrence og gode forbrugerforhold, og markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Effektiv og fair konkurrence og en hensigtsmæssig forbrugerbeskyttelse, hvor forbrugerne kan være aktive og er beskyttet mod vildledning og aggressiv markedsføring, understøtter således velfungerende markeder. Virksomhedernes markedsføring er i høj grad reguleret af fælles europæiske regler.

Markedsføringsloven anno 2017 bygger på markedsføringslovsudvalgets anbefalinger. Med loven indføres en forenklet og overskuelig markedsføringslov, som understøtter gode og ensartede forbrugerforhold i lyset af den teknologiske udvikling inden for kommerciel kommunikation, og som understøtter velfungerende markeder og effektiv konkurrence. Med markedsføringsloven er det sikret, at erhvervslivet ikke pålægges unødvendige byrder, og at reguleringen er i overensstemmelse med EU-reglerne på markedsføringsområdet. Der er kommet følgende ændringer som der bliver behandlet:

  • De strenge regler om spam er blevet bibeholdt uanset af Markedsføringsudvalget og lovforslaget havde lagt op til en liberalisering for uanmodet henvendelser, idet begrebet »tilsvarende produkter og ydelser« stadigvæk skal fortolkes snævert.
  • Reglerne om god handelsskik mellem erhvervsdrivende og god markedsføringsskik mellem forbrugerne og de erhvervsdrivende som har betydning for den erhvervsdrivendes markedsføring.
  • Reglerne om vildledende og utilbørlig handelspraksis.
  • Reglerne for markedsføring på nettet, herunder de sociale medier.
  • Reglerne om markedsføring af boligkreditaftaler.
  • Opdeling af fysiske og juridiske personer i forbrugerbegrebet.
  • Præcisering af bestemmelsen om aggressiv handelspraksis og
  • Tilpasning af samtykkekrav m.v.

Målgruppe

Bogen er en velegnet håndbog for advokater, jurister og ikke-jurister, der arbejder med og rådgiver om forbruger- og markedsføringsretlige spørgsmål.

Om forfatteren

Sonny Kristoffersen er advokat og partner hos Advokatpartnerselskabet Brinkmann Kronborg Henriksen. Han har været fast nævnsmedlem for Forbrugerrådet i Forbrugerklagenævnet og en række andre tvistløsningsorganger, og har tillige opnået ph.d.-graden på »Forbrugerklagenævnets ordning i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv« i 2015. Forfatteren har tidligere været ansat i Forbrugerrådet som leder af retshjælpsordningen Forbrugernes Principsager, sekretariatschef i Pressenævnet, samt været administrationschef i Dansk Røde Kors, Danmarks Naturfredningsforening, samt kontorchef i Tryg Forsikring. Forfatteren har udgivet talrige bøger og artikler om forbruger- og markedsføringsretlige emner og virker desuden som ekstern lektor og censor på de højere læreanstalter.