Bog: Hvidvaskloven 2017 med kommentarer
1.104,00 kr. 1.380,00 kr. inkl. moms

Bogen indeholder udførlige kommentarer til hvidvaskloven af 2017

Hvidvaskning af penge og i de senere år tillige finansiering af terrorisme er forbundet med potentielt betydelige skadevirkninger for det internationale samfund i almindelighed og den finansielle sektor i særdeleshed. De er i deres natur grænseoverskridende foreteelser, hvorfor tiltag på nationalt plan vil have begrænset effekt. Det er derfor ikke underligt, at forsøgene på at bekæmpe disse aktiviteter i en efterhånden lang årrække har påkaldt sig det internationale samfunds bevågenhed.

Forfatterne præsenterer med denne bog en kommentar til hvidvaskloven, lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som sammen med en række ændringer i den selskabsretlige lovgivning gennemførte EU’s 4. hvidvaskdirektiv, (EU) 2015/849, i dansk ret.

Projektet har været i støbeskeen i længere tid, men reguleringen af området har efter lovens ikrafttræden den 25. juni 2017 bevæget sig meget hurtigt med flere politiske aftaler på området med deraf affødte ændringer af både hvidvaskloven og anden relevant regulatorisk lovgivning. En fremstilling tidligere end det nu sker, ville derfor løbe en betydelig risiko for temmelig hurtigt at have mistet sin aktualitet.

Målgruppe

Finansielle virksomheder, ejendomsadministratorer og ejendomsmæglere, kunsthandlere, auktionshuse, udbydere af virtuelle valutaer og andre, der er interesseret og kommer i berøring med emnet.

Om forfatterne

David Moalem blev i 2003 tildelt ph.d.-graden for en kapitalmarkedsretlig afhandling om insiderhandel. Forinden da var han i 2001 blevet tildelt Tuborgfondets Erhvervsforskerpris som en udmærkelse for sin forskning indenfor særligt kapitalmarkedsretten og den finansielle regulering. Siden 2003 har han været praktiserende advokat, og han har siden 2014 været partner hos advokatfirmaet Bech-Bruun. Hans specialer dækker særligt kapitalmarkedsforhold, finansielle virksomheder, kollektive investeringsordninger og managers, hvidvask og terrorfinansiering, betalingstjenester, compliance og FinTech. Han er forfatter til mere end 50 artikler og en lang række bøger indenfor sine specialer og er tillige medlem af flere udvalg i regi af Finanstilsynet.

Lars Lindencrone Petersen var 1990-94 dommer i Københavns Byret, 1994-98 i Sø- og Handelsretten og 1998-2007 landsdommer i Østre Landsret. Siden 2008 har han været videnpartner i advokatfirmaet Bech-Bruun og siden etableringen i 2010 af firmaets afdeling for intern compliance, herunder overholdelse af hvidvasklovgivningen, fagligt ansvarlig for denne. Han har en omfattende virksomhed som underviser på kurser om hvidvasklovgivningen.

Bogens indhold

Kapitel 1: Anvendelsesområde og definitioner m.v.
Kapitel 2: Risikovurdering og risikostyring
Kapitel 3: Kundekendskabsprocedurer
Kapitel 4: Bistand fra tredjemand
Kapitel 5: Undersøgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligt
Kapitel 6: Grænseoverskridende virksomhed m.v.
Kapitel 8: Tavshedspligt og ansvar
Kapitel 9: Pengeoverførsler
Kapitel 10: Valutavekslingsvirksomhed
Kapitel 11: Tilsyn m.v.
Kapitel 12: Kommunikation og samarbejdsforum
Kapitel 13: Parter og klagebestemmelser
Kapitel 14: Straf
Kapitel 15: Ikrafttræden, ændringer i anden lovgivning og territorial gyldighed

Uddrag af indledningen (læs hele uddraget her)

Hvidvaskning af penge og i de senere år tillige finansiering af terrorisme er forbundet med potentielt betydelige skadevirkninger for det internationale samfund i almindelighed og den finansielle sektor i særdeleshed. De er i deres natur grænseoverskridende foreteelser, hvorfor tiltag på nationalt plan vil have begrænset effekt. Det er derfor ikke underligt, at forsøgene på at bekæmpe disse aktiviteter i en efterhånden lang årrække har påkaldt sig det internationale samfunds bevågenhed.
I det følgende præsenteres i hovedtræk den lovgivning mv., som på internationalt og dansk plan er gennemført med henblik på at imødegå de trusler, som hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme frembyder.

 1. Wien-konventionen af 19. december 1988 – FN
Det internationale samfunds bestræbelser på at bekæmpe hvidvask af penge tog for alvor fart i sidste halvdel af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne med vedtagelse i FN-regi af en række resolutioner, jf. således generalforsamlingens resolutioner nr. 33/168 af 20. december 1978, nr. 35/195 af 15. december 1980, nr. 36/132 af 14. december 1981, nr. 36/168 af 16. december 1981, nr. 37/168 af 17. december 1982 nr. 37/198 af 18. december 1982, nr. 38/93 og 38/122 af 16. december 1983 samt nr. 39/141 og 39/143 af 14. december 1984. Resolutionerne var vendt mod de stigende problemer, som fremstilling af og handel med narkotika frembød for det internationale samfund.

Ved den nævnte resolution nr. 39/141 af 14. december 1984 bad FN’s generalforsamling FN’s Økonomiske og Sociale Råd om at prioritere forberedelsen af et udkast til en konvention imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, som skulle behandle problemets forskellige aspekter i deres helhed, i særdeleshed sådanne som ikke var adresseret i eksisterende internationale instrumenter.

Den diplomatiske konference i Wien vedtog herefter den 19. december 1988 konventionen imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer. Konventionen blev åbnet for undertegnelse den 20. december 1988.

Det middel, som konventionen navnlig anviste til at forsøge at dæmme op for problemerne med fremstilling af og handel med narkotika og psykotrope stoffer, var at gøre det vanskeligere for gerningsmændene at få kanaliseret fortjenesten ved deres ulovlige aktiviteter ind i den officielle samfundsøkonomi.

Med henblik herpå pålægger konventionen de deltagende stater i deres respektive nationale retssystemer at tilvejebringe hjemmel til at straffe enhver aktivitet med hensyn til narkotika og psykotrope stoffer, jf. nærmere konventionens art. 3, stk. 1, litra a, samt enhver tilegnelse eller overførsel af formuegoder hidrørende fra ulovlige aktiviteter med hensyn til sådanne stoffer med det formål at skjule eller tilsløre formuegodets ulovlige oprindelse eller fordølgelse eller tilsløring af beskaffenhed, oprindelse, placering, rådighed, bevægelse, rettigheder over eller ejendomsret til et formuegode, der hidrører fra ulovlige aktiviteter med hensyn til sådanne stoffer, eller erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af sådanne formuegoder, jf. art. 3, stk. 1, litra b og c.

Danmark ratificerede konventionen i henhold til kongelig resolution af 3. december 1991, og konventionsteksten blev offentliggjort som bkg. nr. 50 af 17. juni 1993.

Danmark levede allerede forud for ratificeringen op til konventionens krav gennem lov om euforiserende stoffer (oprindelig fra 1955) og straffelovens § 191 (grove narkoforbrydelser – indsat i 1969) og dagældende § 191 a (dengang om hæleri med hensyn til narkoforbrydelser – indsat i 1982 og ophævet i 2001 i forbindelse med gennemførelsen af straffelovens § 290, jf. afsnit 3 nedenfor).

Som følge af de stigende problemer, som international terrorisme frembød, vedtog FN den 15. december 1997 en konvention til bekæmpelse af terrorbombninger, den 9. december 1999 en konvention til bekæmpelse af finansiering af terrorisme og den 15. november 2000 en konvention til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Som en direkte konsekvens af terrorangrebene den 11. september 2001 mod New York, Washington D.C. og Pennsylvania vedtog FN’s Sikkerhedsråd endvidere den 28. september 2001 resolution nr. 1373 om bekæmpelse af terrorisme og finansiering af terrorisme.

FN’s sikkerhedsråd har endvidere, navnlig som led i bekæmpelsen af Ai-Qaeda, Taliban og Islamisk Stat, vedtaget en lang række resolutioner, se således fra de senere år blandt andet 1267 (1999), 1452 (2002), 1526 (2004), 1617 (2005), 1624 (2005), 2129 (2013), 2133 (2014), 2170 (2014), 2178 (2014), 2195 (2014), 2199 (2015), 2249 (2015), 2253 (2015), 2322 (2016), 2331 (2016), 2341 (2017), 2347 (2017), 2354 (2017), 2368 (2017), 2370 (2017), 2388 (2017), 2395 (2017), 2396 (2017) og 2462 (2019).