Bog: Retslægerådet og Retspraksis
396,00 kr. 495,00 kr. inkl. moms

En praktisk gennemgang af Retslægerådets arbejde og erklæringernes betydning i juridisk perspektiv

Denne bog er den første samlede oversigt over Retslægerådets mangesidede funktion belyst både medicinsk og juridisk.

Det er Retslægerådets opgave at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Det kan dreje sig om psykiatriske vurderinger, sandsynligheder for faderskab, vurderinger af rusmidlers betydning i trafiksager, årsagsvurderinger ved personskader osv.

Bogen giver indblik i Retslægerådets historie, organisering og arbejde. Gennemgangen er baseret på lov om Retslægerådet, men også på den efterfølgende betænkning, Retslægerådets årsberetning, responsa samt et meget stort antal domme.

Bogen indeholder desuden en vejledning i forelæggelse af sager for Retslægerådet. Her har bogen særligt fokus på at forklare, hvordan spørgsmål skal stilles og herunder, hvilke typer spørgsmål der ikke kan forventes at blive besvaret.
Bogen gennemgår:

  • Retslægerådets sagsbehandling af de forskellige sagstyper med hovedvægt på arbejdsskadesager, patientskadesager og straffesager
  • Retsplejelovens regler for fremlæggelse af lægeligt materiale
  • Forelæggelse af spørgsmål for Retslægerådet
  • Retslægerådets arbejdsform og habilitet

Målgruppe

Advokater, domstolsjurister, anklagemyndigheden og juridiske sagsbehandlere, der beskæftiger sig med sager, hvor forelæggelse for Retslægerådet kan blive relevant, men også sager, der blot indeholder problemstillinger om årsagsforhold eller andre lægelige forhold.

Herudover kan bogen med fordel benyttes af læger, og særligt speciallæger, som beskæftiger sig med udfærdigelse af lægeerklæringer til brug for myndighederne i mangfoldige forhold, hvor det moderne samfund nødvendiggør en helbredsmæssig vurdering.

Om forfatterne

Martin Haug (f.1964): Kandidateksamen 1992. Advokat 1995. Møderet for Højesteret. Er praktiserende advokat i advokatfirmaet Rosberg & Haug. Har ført et stort antal erstatningssager ved domstolene. Er forfatter/medforfatter til “Ansvar for arbejdsskader” (Thomson 2003) og “Produktansvar” (Erhvervsbladets forlag 2006).

Jørn Simonsen (f.1933): Kandidateksamen 1959, Københavns Universitets guldmedalje 1962, disputats 1966, speciallæge i patologisk anatomi og cytologi 1967, professor i retsmedicin ved Odense Universitet (1971-1988), ved Århus Universitet (1989) og Københavns Universitet (1990-2003). Lægelig sekretær i Retslægerådet 1963-1971, sagkyndig 1972-1987 og formand for Retslægerådet 1988-2003. Har blandt andet udgivet/skrevet “Lærebog i Retsmedicin” 1989, 1994 og 1999, “Lov- og blanketsamling i retsmedicin” 1991 (FADL´s forlag), talrige artikler i nationale og internationale tidsskrifter samt forskellige lærebogskapitler.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

1. Forord

2. Retslægerådets historie
2.1. Den oprindelige lov
2.2. Lovændringerne
2.3. Retslægerådets forretningsorden
2.4. Retslægerådets Årsberetning

3. Retslægerådets organisation

4. Retslægerådets afgrænsning til myndigheder mv
4.1. Indledning
4.2. Arbejdsskadestyrelsen
4.3. Sundhedsstyrelsen
4.4. Klagenævn mv.
4.5. Statens Seruminstitut

5. Retslægerådets arbejdsområde

6. De enkelte sagsområder
6.1. Indledning
6.2. Retslægerådets rolle
6.3. Erstatningssager
6.4. Straffesager
6.5. Psykiatrisager
6.6. Patientklagesager
6.7. Øvrige sager

7. Processuelle spørgsmål
7.1. Retsplejelovens regler for fremlæggelse af lægeligt materiale
7.2. Edition – civile sager
7.3. Edition i straffesager
7.4. Hvad kan tillades som lægeligt bevis?
7.5. Krav på forelæggelse for Retslægerådet

8. Spørgetemaet
8.1. Generelt om spørgsmålsformulering

9. Hvilke spørgsmål kan stilles?
9.1. Enekompetencen
9.2. Andre typer spørgsmål, der ikke kan forventes besvaret

10. Den praktiske håndtering af forelæggelsen
10.1. Hvornår skal forelæggelsen finde sted?
10.2. Hvorledes finder forelæggelsen sted?

11. Retslægerådets besvarelse

12. Retslægerådets arbejdsform
12.1. Indledning
12.2. Habilitet
12.3. Aktindsigt
12.4. Undersøgelse ved et retslægerådsmedlem
12.5. Vidneforklaring
12.6. Afsluttende bemærkninger