Bog: Lærebog i entertainmentret
556,00 kr. 695,00 kr. inkl. moms

I videoen fortæller Jakob Plesner Mathiasen om hvorfor han og Lasse Lau Nielsen har valgt at skrive bogen.

Lærebog i entertainmentret beskæftiger sig med de juridiske problemstillinger, som opstår inden for underholdningsbranchen.

I bogen behandles bl.a. problemstillinger i relation til: 

  • Musik
  • Film
  • Konceptbeskyttelse
  • Retten til eget navn og billede
  • Persondata
  • Sociale medier
  • Sport
  • Blokering af ulovligt indhold på internettet
  • Internetplatformes ansvar
  • Brug af kendetegn og varemærker

Bogens kapitler er skrevet af eksperter inden for de pågældende discipliner og bogens redaktører varetager undervisningen i faget entertainmentret på Københavns Universitet.

Uddrag fra anmeldelse i ET nr. 33/2019:

"..Der er efter min mening tale om en særdeles vellykket og velskrevet fremstilling. Alle kapitler er stramt strukturerede og præget af et klart, præcist, letlæseligt sprog. Der er derfor ingen tvivl om, at bogen er meget velegnet som lærebog i faget. Samtidig er de redegørelser, der findes i en række af kapitlerne, meget grundige og udførlige, og bl.a. med detaljerede gennemgange af ikke alene dansk, men for visse kapitlers vedkommende også udenlandsk praksis. Desuden er alle forfatterne specialister i de emner, kapitlerne drejer sig om, og forholder sig selvstændigt reflekterende og kritisk til stoffet. Selvom bogen primært er skrevet som lærebog, vil den derfor også være særdeles velegnet som håndbog for advokater, dommere og andre, der arbejder praktisk med entertainmentret..." (anmelder: Morten Rosenmeier)

Målgruppe
Bogen er skrevet som en lærebog til brug for universitetsundervisningen i jura. Den er også nyttig som en grundlæggende fremstilling for advokater, dommere, jurister som beskæftiger sig med clearing af rettigheder og andre retsanvendere samt for alle med interesse for entertainmentret.

Om forfatterne
Bogen er redigeret af Jakob Plesner Mathiasen og Lasse Lau Nielsen. Bogens kapitler er skrevet af:

  • Vibeke Borberg
  • Kia Hee Gade
  • Anders Kildsgaard
  • Jakob Plesner Mathiasen
  • Lasse Lau Nielsen
  • Jens Bertel Rasmussen
  • Adam Ringsby-Brandt
  • Nicky Valbjørn Trebbien
  • Knud Wallberg

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1 - Grundlæggende ophavsret
Kapitel 2 - Musikrettigheder
Kapitel 3 - Filmrettigheder
Kapitel 4 - Konceptbeskyttelse
Kapitel 5 - Grundlæggende varemærkeret
Kapitel 6 - Brug af varemærker i digitale medier
Kapitel 7 - Personlighedsret
Kapitel 8 - Databeskyttelsesret
Kapitel 9 - Sportsret
Kapitel 10 - Blokering af ulovligt indhold på internettet
Kapitel 11 - Platformenes ansvar

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

1. Indledning

Ophavsretsloven er med sine ca. 100 paragraffer en omfattende lov, som det kan være vanskeligt at danne sig et fuldstændigt overblik over (medmindre man er specialist inden for området).
 De fleste problemstillinger inden for ophavsretten er imidlertid centreret om nogle få centrale bestemmelser i loven. Kan man disse bestemmelser godt, vil man kunne løse langt de fleste ophavsretlige spørgsmål.
 Formålet med dette kapitel er at give et overblik over disse centrale bestemmelser i loven. Gennemgangen vil ligeledes have fokus på de områder, som har størst betydning for entertainmentretten. En række af bestemmelserne vil blive uddybet i kapitlerne om musik- og filmrettigheder.
 Gennemgangen er bevidst holdt helt grundlæggende og enkel, så en læser, der ikke har forudgående kendskab til ophavsretten, kan få et overblik over retsgrundlaget. Der er mange områder og detaljer, som bevidst er udeladt for at sikre overblik. Hvis man ønsker en detaljeret gennemgang af ophavsretsloven, henvises der til Peter Schønnings “Ophavsretsloven med kommentarer” (2016) og Morten Rosenmeier m.fl. “Immaterialret” (2018).

2. Hvad er beskyttet efter ophavsretsloven (værker)

Ophavsretsloven beskytter litterære og kunstneriske værker. Dette fremgår af ophavsretslovens § 1. Derudover beskyttes også andre frembringelser m.v., som ikke kan karakteriseres som værker. Denne beskyttelse fremgår af lovens kapitel 5 og gennemgås i afsnit 4.
 I ophavsretslovens § 1 er eksempler på, hvad der forstås ved litterære og kunstneriske værker. For at være beskyttet efter loven som et værk skal frembringelsen for det første falde ind under definitionen af “litterært” eller “kunstnerisk” værk. For det andet skal der også være lagt en tilstrækkelig skabende indsats i frembringelsen til, at det er nok til, at den kan blive betragtet som et værk.
 Nedenfor gennemgås først, hvad der falder inden for definitionen af “litterært” og “kunstnerisk”, og derefter gennemgås, hvad der skal til for at opnå beskyttelse som værk.
 Det mest klassiske eksempel på et litterært værk er nedskrevne ord (f. eks. en bog). Det kan dog også være ren mundtlige fremstillinger. En juridisk forelæsning er f.eks. også et litterært værk. Det nedskrevne eller talte ord er kerneområdet for litterære værker. Derudover er der andre frembringelser, som også betragtes som litterære værker (f.eks. kort og edb-programmer).
 Kunstneriske værker omfatter en bred palette af beskyttede frembringelser. De mest klassiske eksempler på kunstneriske værker er følgende:

  • Musikværker: Her beskyttes selve kompositionen af musikken og den (evt.) tilknyttede sangtekst
  • Sceneværker: Det kan f.eks. være skuespil, musicals, opera osv. Altså groft sagt værker, der opsættes på en scene.
  • Filmværker: Det drejer sig om film. Dvs. alle former for levende billeder. Hvad enten der er tale om en spillefilm, dokumentar, kortfilm m.v.
  • Fotografiske værker: Fotografier.
  • Billedkunst: Det kan f.eks. være malerier, tegninger, statuer osv.
  • Bygningsværker: Det drejer sig om bygninger – både selve bygningen og den arkitekttegning, som bygningen er baseret på.
  • Brugskunst: Det vedrører udformningen af stort set alle de produkter, som vi bruger i dagligdagen (deraf navnet brugskunst). Det kan f.eks. være legetøj, tøj, møbler, smykker osv.

Ud over at opfylde definitionen på at være litterært eller kunstnerisk skal der som nævnt også være tale om et værk. Ikke al litteratur eller kunst er pr. definition også et værk.
 For at være et værk skal frembringelsen være original. Det kan også beskrives som, at frembringelsen skal have værkshøjde. Det er reelt to ord for det samme, nemlig at frembringelsen er udtryk for ophavsmandens personligt skabende indsats. Hvor meget der skal til for at opfylde dette krav, kan ikke sættes på formel, men afhænger af en konkret vurdering.
 Som eksempel kan nævnes frembringelsen af et fotografi. Hvis fotografen (ophavsmanden) tager et portrætbillede af en person og har tænkt over lyssætning, vinkel og andre detaljer ved billedet, vil der som udgangspunkt være tale om en personlig skabende indsats (der dermed vil opfylde kravet om originalitet/værkshøjde). Hvis fotografen derimod blot tager sin iPhone op af lommen og knipser et foto af personen, så vil det ikke være en personlig skabende indsats.
 I ovenstående eksempel vil fotografiet, der tages med iPhonen, i øvrigt stadig være beskyttet. Det er ikke beskyttet som et værk efter ophavsretslovens § 1, men derimod som et fotografi efter ophavsretslovens § 70. Beskyttelsen efter ophavsretslovens § 70 er ikke lige så stærk som efter lovens § 1, hvorfor det altid er en fordel for ophavsmanden at få beskyttelse som et værk. Ophavsretslovens § 70 står i ophavsretslovens kapitel 5 om naborettigheder (frembringelser, som ikke er beskyttet som værker). Der henvises nærmere til afsnit 4, hvor naborettighederne er gennemgået.
 Der vil typisk ikke skulle så meget til for at statuere, at der foreligger en personlig skabende indsats (og dermed originalitet/værkshøjde). Grænsen går typisk ved, om statuering af beskyttelse vil skabe risiko for, at to personer uafhængigt af hinanden skaber samme værk. Altså om der er risiko for dobbeltfrembringelser. Hvis der er en sådan risiko, så taler det imod, at der foreligger en personlig skabende indsats. Tanken er, at når to personer uafhængig af hinanden skaber præcis det samme, så er det formentlig ikke særlig originalt.
 Dette princip mht. dobbeltfrembringelser er fastslået i Højesterets dom i U 1993.17 H (tipssystemer). Dommen omhandlede Tipsbladets tipssystemer (litterære værker). Sagen drejede sig om, hvorvidt fem data-tipssystemer var krænket. Ved syn og skøn blev det imidlertid fastslået, at der ikke var så mange valgmuligheder, når man udarbejdede tipssystemer. Der var derfor stor sandsynlighed for dobbeltfrembringelser. På denne baggrund kom Højesteret frem til, at tipssystemerne ikke var beskyttet.