
Få svar på de mange spørgsmål i forbindelse med at udforme, håndtere og håndhæve konkurrence- og kundeklausuler
Bogen indeholder en samlet beskrivelse af, hvad en medarbejder i konkurrencemæssig henseende må og ikke må i forhold til arbejdsgiveren - både med og uden særlig aftale.
Bogen giver en praktisk og anvendelig gennemgang af reglerne, der sætter særligt fokus på de aftalte konkurrence- og kundeklausuler – både de, der er omfattet af funktionærlovens regler, og de, der er omfattet af lov om ansættelsesklausuler – men også loyalitetsforpligtelsen i ansættelsesforholdet og begrænsningerne i markedsføringsloven beskrives.
Bogen beskriver desuden den relevante retspraksis på området og indeholder et fyldigt domsregister.
Bogen behandler bl.a.:
- Loyalitetsforpligtelsen i ansættelsesforholdet
- Markedsføringslovens §§ 1 og 19
- Overvejelser før indgåelse af klausuler
- Rækkevidden af forskellige klausuler
- Lovgrundlaget for klausulerne – både funktionærloven og lov om ansættelsesklausuler
- Betaling af kompensation
- Tilsidesættelse af klausuler
- Håndhævelse af klausuler ved erstatning, konventionalbod eller forbud/påbud
- Udvalgte problemstillinger i internationale ansættelsesforhold
Hvad er nyt?
Også i denne nye 5. udgave følger forfatterne op på de spørgsmål, hvor retstilstanden har udviklet sig eller er blevet mere afklaret, siden reglerne om konkurrence- og kundeklausuler i 1999 blev indført i funktionærloven. Derudover behandler bogen de nye regler i lov om ansættelsesklausuler, der trådte i kraft pr. 1. januar 2016, samt en række udvalgte problemstillinger, der kan opstå i internationale ansættelsesforhold.
Ny retspraksis er omtalt i bogen – og der diskuteres nye tvivlsspørgsmål, som ikke tidligere har været behandlet.
Målgruppe
Bogen henvender sig såvel til advokater som andre personer, der beskæftiger sig med eller har interesse i konkurrence- og kundeklausuler, eller som har et konkret problem at forholde sig til.
Om forfatterne
Morten Langer er partner i Norrbom Vinding, der er specialiseret i HR-jura. Som praktiserende advokat har Morten Langer i gennem de sidste mere end 25 år været beskæftiget med HR-juridiske problemstillinger, som reorganisering, masseafskedigelser, bonusprogrammer og alternative aflønningsformer samt loyalitetspligt, markedsføringsloven og kunde- og konkurrenceklausuler. Morten Langer holder meget ofte foredrag om konkurrenceklausuler og beslægtede emner. Morten Langer har foruden bøger om konkurrence- og kundeklausuler udgivet en bog om bonus og incitamentsaflønning.
Bogen er skrevet under medvirken af Sara Baldus, der er advokat hos Norrbom Vinding, og som til daglig arbejder nært sammen med Morten Langer.